23948sdkhjf

Måler-specialister lander aftale med kinesisk gigant

Detektorer fra Brønderslev skal bygges ind i alle nye skibe på værftet Hudong-Zhonghua Shipbuilding

Danske Green Instruments, der udvikler måleudstyr til primært søfartsbranchen, har landet en aftale i den helt store skala.

Virksomheden har netop underskrevet en aftale med værftet Hudong-Zhonghua Shipbuilding, der er en del af Kinas største værftsgruppe, CSSC.

En meget stor del af brandene kan forebygges, hvis rederierne investerer nogle få tusinde kroner i udstyr, der straks registrerer olietåge og -gasser på skibene Morten Brandborg, CEO, Green Instruments

Aftalen indebærer, at værftet installerer olietågedetektorer fra Green Instruments på alle nye skibe, der bygges på det enorme værft. Detektorerne skal bidrage til at opdage brande i tide og få dem under kontrol, inden eventuelle skader bliver for store. 

Det oplyser Green Instruments i en pressemeddelelse. 

Oliedråber i luften

Mange gange om året opstår der alvorlige brande på containerskibe, bulk carriers, færger eller andre typer fartøjer, og i alt for mange tilfælde går menneskeliv, gods og skibe tabt. 

Samtidig kan skibsbrande forårsage store miljøkatastrofer. Men mange skibsbrande kan undgås, hvis skibene får installeret måleudstyr, som slår alarm, før brandene opstår. 

Udstyret opdager nemlig olietåge og -gasser, som besætningerne hverken kan se eller lugte.

En meget stor del af brandene kan forebygges, hvis rederierne investerer nogle få tusinde kroner i udstyr, der straks registrerer olietåge og -gasser på skibene. Vi er derfor glade for, at vi har indgået en aftale med Hudong-Zhonghua Shipbuilding om, at de anvender vores udstyr på nye skibe og dermed går forrest, når det gælder sikkerheden til søs, siger CEO Morten Brandborg fra Green Instruments.

Olietåge dannes af oliedråber, der svæver i luften, og som antændes ved lave temperaturer. Green Instruments´ olietågedetektor er designet til at registrere de mindste spor af olietåge og -dampe fra eksempelvis hydraulikolie og brændselsolie, og den slår alarm.

Vi kan konstatere, at interessen for olietågedetektoren er stigende, fordi flere rederier er blevet opmærksomme på, at de ved hjælp af en meget beskeden investering kan øge sikkerheden til søs markant Morten Brandborg, CEO, Green Instruments

Detektoren scanner ved hjælp af laserlys et område på op til 15 meter og kan konfigureres, så det overvåger forskellige steder på samme tid. En skærm viser, hvor olielækagen er, og det giver besætningen mulighed for at reagere hurtigt og forhindre, at der opstår en brand i maskinrummet eller andre steder.

Stigende interesse for sikkerhedsudstyr

Især i maskinrummet er risikoen for brand stor, fordi der er en farlig blanding af ilt, varme og brændstof under tryk. Olietåger er den hyppigste antændelseskilde til brande ombord.

- Mange brande opstår, fordi besætningen ikke er klar over, at der er en lækage, og når branden først er brudt ud, vil det næsten altid medføre meget store omkostninger – i værste fald får brandene uoverskuelige konsekvenser for besætningen, miljøet eller rederiet, siger Morten Brandborg.

En skibsbrand i et maskinrum koster i gennemsnit 1,85 mio. dollars, og en maskinrumsbrand er ofte skyld i, at skibene skal ligge stille. I flere kontrakter står der, at rederierne mister deres charter, hvis skibene skal ligge stille i mere end tre til fire dage, så en maskinrumsbrand kan være skyld i, at rederierne mister lange kontrakter.

- Vi kan konstatere, at interessen for olietågedetektoren er stigende, fordi flere rederier er blevet opmærksomme på, at de ved hjælp af en meget beskeden investering kan øge sikkerheden til søs markant, siger Morten Brandborg.

De officielle tal fra branchen viser, at 163 skibe i verdensflåden oplever maskinrumsbrande hvert år, men antallet er efter alt at dømme betydeligt højere. I branchen tales der om, at antallet formentlig er omkring 500. Dertil kommer maskinrumsbrande på skibe, der oplever den type brande mere end en gang.

Green Instruments

  • Green Instruments er specialiseret i teknologi til emissionskontrol, vand- og gasovervågning, faredetektion og energioptimering til primært skibsindustrien.
  •  Green Instruments A/S blev grundlagt i 1999 og har hovedkvarter samt produktion i Brønderslev, Danmark, samt yderligere kontorer i USA og Singapore.
  • Green Instruments er netop blevet solgt til den svenske industrigigant Lifco, men fortsætter i eget navn og på samme adresse som altid i Brønderslev.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104