23948sdkhjf

Nordjyder kastede sig ud i nyt forretningsområde: - Vi har lært nogle ting

For godt et år siden kunne nordjyske Sensade fortælle om deres nye projekt med vejsensorer i Aarhus Kommune, der opstod ved lidt af et tilfælde.

Her over et år efter kan direktør Jens Korshøj gøre status over projektet, der skiller sig ud fra Sensades normale forretningsområde med parkeringssensorer.

Og der er både gode og dårlige erfaringer fra projektet, fortæller han. For på den ene side er det gået så godt, at de har en aftale med kommunen om leverancer af flere sensorer. Men de har også været nødt til at erkende, at sensoren i første omgang ikke var fejlfri.

- Vi har lært nogle ting af det projekt. Noget af det er, at det vigtigt, at vi også har dug-punkter, for temperaturmålingen er ikke tilstrækkelig, siger Jens Korshøj.

Her skal de sætte ind

Projektet i Aarhus Kommune var tiltænkt at få flere ud på cykelstierne ved at måle vejtemperaturer og på den måde kunne informere potentielle cyklister om vejforholdene.

Men det har stået klart, at temperaturmålingen altså ikke var nok, fordi der af gode grunde også er andre faktorer, der spiller ind på, hvor sikkert og komfortabelt det er at sætte sig op på jernhesten.

Derfor er Sensade nu også klar over, hvor de skal sætte ind for at give det bedst mulige overblik over de aarhusianske cykelstiers tilstand.

- Vi kommer til at kigge på temperaturmåling hyperlokalt, og så kommer vi også til at se på luftfugtighed og atmosfærisk tryk for at få dug-punkterne med, siger Jens Korshøj.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093