23948sdkhjf

Startup går konkurs: - Vi er blevet en del af de triste statistikker

"Vi lykkedes desværre ikke med at komme i mål med vores investeringsrunde inden december 2023, og vi er derfor blevet en del af de triste statistikker om startups, der går konkurs."

Sådan skriver teknologi-virksomheden Zenzetech i et opslag på Linkedin, og konkursen bekræftes af et opslag i Statstidende.

Zenzetech, der står bag en digital indlægssål til parkinsons-patienter, har siden sidste år forsøgt at rejse penge til at komme i mål med de sidste godkendelser og tests, før produktet kunne komme på markedet, men så langt nåede de ikke.

De to stiftere, Christian Bygballe Haahr og Magdalena Paul, skriver videre, at det fire år med Zenzetech har været enormt lærerige, at de er stolte over projektet, og at de glæder sig til næste eventyr.

Om Zenzetech

  • Zenzetech har udviklet en digital indlægssål, der skal forbedre livskvaliteten hos patienter med kronisk neurologiske sygdomme ved at informere om, hvor velmedicineret patienten er og gennem en digital logbog sikre, at lægen kan give den rette medicindosis.
  • Sålen måler på patientens gang og sender trådløst data, som bearbejdes med algoritmer og kunstig intelligens, herunder informationer om blandt andet hastighed, skridtlængde og asymmetrisk gangart.

Kilde: Zenzetech

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078