23948sdkhjf

Nordjysk succesvirksomhed solgt for 650 millioner kroner

Den nordjyske ventilationsvirksomhed Airmaster er kommet på svenske hænder i en trecifret millionhandel.

De to stiftere, Kim Jensen og Henrik Stæhr, har solgt Airmaster for 650 millioner kroner til Svenske Lindab AB.

Det skriver Nordjyske.

- Jeg kan bekræfte, at vi er blevet solgt. Det andet må du spørge de nye ejere om. Men jeg kan sige, at jeg synes, vi har fundet et godt hjem til Airmaster. Det var vigtigt for os, siger Kim Jensen til mediet.

Han fortæller desuden, at der var stor interesse for virksomheden.

Ligeledes fortæller Kim Jensen, at alt kommer til at fortsætte, som det plejer, hos nordjyske Airmaster - nu blot med nyt ejerskab.

 Airmaster har oplevet stor vækst de seneste år, efter de har lanceret et kombineret ventilationsanlæg, der kan både køle, varme og ventilere bygninger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094