23948sdkhjf

Tre måneders lager blev revet væk på en uge

De havde egentligt troet, at lageret kunne holde tre måneder - men efter kun en uge var der udsolgt.

Frederikshavn-virksomheden Canvas kunne for knap to uger siden lancere sin spritnye højttaler på CES-messen i Las Vegas, og det vakte så stor opmærksomhed, at kunderne rev lageret væk.

- Vi var knapt nok kommet hjem fra Las Vegas, før hele lageret var solgt. Vi må erkende, at vi tog fejl og undervurderede efterspørgslen lidt. Vi skulle have givet mere gas, men vi er sindige nordjyder, så vi havde nok ikke helt troet, at det ville gå så stærkt, siger Laust Nielsen, der står bag Canvas sammen med Kim Neeper Rasmussen.

Ramt af manglende risikovillighed

Canvas er født ud af Laust Nielsens hele tre lydforretninger i Frederikshavn. I en af disse findes det eneste showroom for højttaleren. Idéen med højttaleren er, at den påmonteres et fjernsyn og både fungerer som hifi-lyd til TV'et og til musikafspilning.

Laust Nielsen fortæller, at de selv har været bevidste om højttalerens kvaliteter, fordi reaktionerne fra omgangskredsen har været gode. Men derfra og til at tro på den kæmpestore salgseksplosion, de har oplevet i kølvandet på messen, er der et stykke vej.

- Man kan blive lidt gal på sig selv over, at vi ikke havde større risikovillighed, og det rammer os lidt nu, siger Laust Nielsen.

Vil sikre kunder god oplevelse trods travlhed

Han fortæller, at Canvas har produktion forskellige steder i Asien og desuden får leveret træpaneler og tekstil fra danske virksomheder. De har dog allerede sendt anden sending i produktion, og de kan derfor ikke nå at forøge bestillingen. Men allerede nu har de sendt bestillinger på en tredje runde, fortæller han.

Det betyder dog ikke, at Laust Nielsen og Kim Neeper kommer til at ligge på den lade side, indtil de får næste sending hjem om cirka to måneder.

- Lige nu har vi fuld gang i at levere de bestillinger, der er kommet, så kunderne får en god oplevelse. Det er gået så hurtigt, så der er nogle kunder, der lige skal have forklaret, at de måske ikke kan få højttaleren på tre-fire dage som håbet, men der er heldigvis god forståelse fra kunderne, siger Laust Nielsen.

Han kan desuden fortælle, at som følge af salgssuccesen har han aflyst de kommende annonceringskampagner.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094