23948sdkhjf

Nyt top-navn til Gomspace

Forleden kunne Gomspace præsentere en ny vice president for produktforretningen, og nu kan de annoncere ansættelsen af endnu et nyt medlem af ledelsen.

Denne gang er det Oliver Schiewe, der kommer til at indtræde i rollen som VP for program business unit, hvor han skal være ansvarlig for "alle kundeprogrammer og missioner i virksomheden."

- Jeg er glad for at få Oliver Schiewe ind i Gomspace. Med to årtiers erfaring i rumfartsindustrien kommer han med et stærkt kundefokus, forretningssans og en historik med projekteksekvering og kvalitetssikring, udtaler CEO Carsten Drachmann i en selskabsmeddelelse.

Oliver Schiewe kommer med mange års erfaring fra den schweiziske rumfartsvirksomhed Ruag. Her han i flere forskellige roller beskæftiget sig med større projekter, som han også kommer til at gøre for Gomspace.

Skærper fokus på forskellige forretningsområder

Da Gomspace i sidste uge annoncerede Henrik Kalstrup som ny VP for produktforretningen lød det fra Carsten Drachmann, at det var et udtryk for Gomspaces store fokus på produktsalg. Men samtidigt var det også en måde at fokusere på den del af forretningen uden at negligere andre forretningsområder.

- Vi har et stort fokus på produktsalget, men det har vi også på Nordamerika og på vores større projekter. Og så er det meget godt, at vi ikke blander projektfokusset for meget sammen med de store missioner og satellitopbygning, fordi det er forskellige forretningsområder, sagde Carsten Drachmann i torsdags.

I spidsen for de kundespecifikke projekter skal Oliver Schiewe arbedje med "kundemissioner i både lavt jordkredsløb og i deep space," lyder det.

Oliver Schiewe starter i Gomspace 1. april.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065