NorthQ er et af de primære europæiske brands inden for ultra støjsvage strømforsynings- og luftkølingsprodukter. De har netop indgået samarbejde med Asetek, der udvikler vandkøler-kit og komponenter.
Samarbejdet gør det muligt for Asetek at udvide detailkanalen, og for NorthQ betyder det en udvidelse af produktprogrammet med verdens førende vandkølingsteknologi. Samtidig kan NorthQ gennem samarbejdet imødekomme den voksende efterspørgsel efter denne type produkter.
- WaterChill™-vandkølingsløsningerne er det perfekte match til vores virksomhed og udvider vores produktserie, når det gælder salg af støjsvage og højtydende pc-komponenter. Asetek har bevist, at de fremstiller produkter af den højest mulige kvalitet. I de seneste tre år har vi set en kraftig vækst på markedet for vandkøling og for at opfylde vores kunders behov og styrke vores position på markedet for high end-computerkomponenter var WaterChill™-produktserien et naturligt valg, siger NorthQ´s administrerende direktør Christian von Scholten.
Fore Asetek betyder samarbejdet adgang til en helt ny kundekreds.
Kilde: NorthQ