23948sdkhjf

GPV gik 341 millioner tilbage i første kvartal

Årets første kvartal bød på tilbagegang for GPV, men det er i tråd med forventningerne

GPV går for første gang i lang tid tilbage.

Det står klart, efter moderkoncernen Schouw & Co. og dermed også GPV tirsdag formiddag har udgivet regnskab for første kvartal.

Her fremgår det, at GPV på omsætningssiden går tilbage fra 2,7 til 2,3 milliarder kroner, mens indtjeningen - EBITDA - går tilbage fra 179 millioner kroner til 155 millioner kroner sammenlignet med samme periode i fjor.

Ligeledes måtte GPV for første gang i lang tid indkassere et bundlinjetab, eftersom resultatet efter skat landede på -19 millioner kroner i første kvartal. Dette skyldes dog, at virksomheden har haft et tab på de finansielle poster på 83 millioner kroner.

GPV Group A/S
Regnskabsår Q1 2024 Q1 2023
Valuta mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 2.320 2.661
Resultat af primær drift 76 101
Resultat før skat -6 61
Årets resultat -19 33
Balancestatus 7.301 8.107
Egenkapital 2.275 2.269
Antal ansatte 8.124 8.585
Kilde: Schouw & Co.

CEO Bo Lybæk fortæller, at tallene ikke kommer som nogen overraskelse, og han er optimistisk for resten af året.

- Aktivitetsniveauet var lavere i første kvartal 2024 end i samme kvartal sidste år men på niveau med det forventede. Vi oplever i øjeblikket en god balance mellem udbud og efterspørgsel, hvilket giver sig udslag i et endnu bedre serviceniveau, og vi følger fortsat vores strategi og vores plan for helåret, udtaler Bo Lybæk i en pressemeddelelse.

Samme overskudsgrad

Eftersom tilbagegangen på omsætning og drift er på samme niveau, holder lønsomheden sig i samme leje som i fjor. Det glæder Bo Lybæk, der desuden mener, at GPV stadigvæk står stærkt.

Han henviser blandt andet til, at GPV leverer til kunder i en lang række brancher, hvilket stiller elektronikvirksomheden stærkt, hvis enkelte sektorer rammer en afmatning.

Desuden lægger han vægt på, at GPVs tilstedeværelse i stort set hele verden også er en fordel.

- Vi oplever fortsat positive effekter af det regionale fokus, hvor vores kunder og deres kunder foretrækker produkter, der er produceret i en given region. (...) Endvidere fortsætter nogle kunder – navnlig de amerikanske – med at flytte produktionen væk fra Kina. Med vores strategisk placerede globale tilstedeværelse er vi gunstigt positioneret i forhold til at tilpasse vores produktionskapacitet på tværs af de regioner, vi opererer i, lyder det fra Bo Lybæk.

Derfor holder GPV fortsat fast i forventningerne for det samlede 2024, der lyder på en omsætning på 9,1 til 9,7 milliarder og et EBITDA på 700-760 millioner kroner.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125