23948sdkhjf

Robotter skal klone fremtidens juletræer

Forskere og virksomheder fra robotmiljøet RoboCluster er gået ind i juletræs-industrien. Med støtte fra højteknologifonden udvikler de robotter, der kan integreres med bioteknologiske kloningsmetoder fra Københavns Universitet, så fremtidens juletræer bliver både smukkere og billigere.
Danmark er verdens største eksportør af juletræer, især nordmannsgran, som i dag udelukkende produceres fra frø. Men kvaliteten er meget svingende, og juletræsproducenterne bruger derfor meget tid på at sortere træerne efter kvalitet. Kun ca. 15 pct. af de udplantede træer er af bedste kvalitet, mens 25 pct. sorteres helt fra inden de når forbrugerne. Det er med til at presse priserne på juletræer op.

Kloning af udvalgte træer er derfor en ideel metode til produktion i denne industri, fordi man kan sikre en stabil produktion af planter af høj og ensartet kvalitet. Forskere fra Københavns Universitet har udviklet en metode til at klone og udvælge små kim-planter af høj kvalitet, som senere bliver til smukke og levedygtige juletræer.

Klonede planter.Men metoden er ikke rentabel ved menneskelig arbejdskraft. Skal den anvendes i større skala, må der bruges robotter, som er i stand til at sortere de små kim-planter, så det kun er planter med de bedste egenskaber, der ender med at blive plantet ud i plantagerne.

Robotterne kommer
- Robotterne skal ved hjælp af visualiseringsteknikker kunne finde, isolere og håndtere de bedst egnede klonede planter, og udplante spirende planter fra sterile vækstmedier til fx en potte. Det er en af de sværeste biologiske processer vi forsøger at automatisere, og vi er nogen af de første, der arbejder i denne størrelsesorden. Materialet er skrøbeligt og uens. Det er filtret ind i hinanden og svært at få fat på, siger Niels Korsager fra RoboCluster, der er projektleder på projektet.

Projektpartnerne har i dag fastlagt gribeprincipperne og fundet en metode til at lokalisere og kvalitetsbestemme kim-planterne ved brug af computervision. Bila, der står for selve udviklingen af robotten, har netop færdiggjort en demonstrator, der kan flytte de små kim-planter og fundet en metode til at separere spirerne.

- Det er et fascinerende og lærerigt projekt. Som automations- og robotintegrator er vi vant til at arbejde efter maskinspecifikationer, hvilket biologerne har svært ved at levere pga. den biologiske natur. Men biologerne har til en vis grad mulighed for, at tilpasse det biologiske materiale efter robotteknologiens muligheder. I enkelte tilfælde er vi endt med helt andre løsninger, end dem vi oprindelig havde tænkt mulig, fortæller Jan Bisgaard fra Bila.

Projekt HiTec Elitetræer
Projektets officielle navn er ”Projekt HiTec Elitetræer - Integration af bioteknologi, robotteknologi og computerstyring med henblik på automatisering og masseproduktion af højtydende eliteplanter”.

Partnerne i projektet er Statens Naturvidenskabelige Museer, Vævskulturlaboratoriet på Københavns Universitet, Teknisk Fakultet på Syddansk Universitet, RoboCluster, Woody Plant Biotech ApS, Vitroform og Bila A/S.

Projektet er modnet af RoboCluster i samarbejde med forskerne fra Botanisk Have ved Københavns Universitet, og støttes af Højteknologifonden under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling med 4 millioner kroner. Det samlede budget er 8 millioner kroner.

Kilde: RoboCluster – http://www.robocluster.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094