Vestas modtager 63 MW-ordre i USA
Vestas har modtaget en ordre på 63 MW til Solano Vindkraftværket i Rio Vista i Californien. En ordre, der bidrager til Vestas fortsatte vækst på det nordamerikanske marked.
Projektets første fase bestod af 8 stk. V90-3,0 MW vindmøller, som blev idriftsat i begyndelsen af 2006.
Ordren er en turnkey leverance, hvor Vestas skal levere, installere og idriftsætte vindmøllerne samt yde service og vedligeholdelse i fem år. Afskibning af de første vindmøller begynder i løbet af fjerde kvartal 2007, og projektet forventes idriftsat i andet kvartal 2008.
- Vi glæder os meget over at have modtaget denne nye kontrakt på V90-vindmøller til Solano vindkraftprojektet, siger Jens Søby, adm. direktør for Vestas Americas A/S, og fortsætter:
- 3,0 MW programmet er en vigtig del af Vestas’ fortsatte vækst på det nordamerikanske marked i de kommende år, og ordren understreger SMUD’s tillid til V90-3,0 MW vindmøllen.
Kilde: Vestas Wind Systems A/S – http://www.vestas.com