23948sdkhjf

Halvår i Aalborg med to opkøb og nye forretningsben

IT-virksomheden Wirtek har haft et begivenhedsrigt år, der har budt på modvind i flere markeder, enorm medvind i et andet og to nye opkøb

Den nordjyske børsnoterede virksomhed Wirtek har haft et halvår, der både har været godt og skidt.

På den ene side har Wirtek oplevet vanskeligheder i en stor del af forretningsenheder, som IT-virksomheden leverer til, fortæller CEO Michael Aaen. 

Han oplyser desuden, at markederne er pressede, og "det slår tilbage på os".

På den anden side er der enorm fremgang inden for markedet for grøn energi, der i første halvår er vokset med 95 procent sammenlignet med samme periode i fjor. Dermed lander H1-omsætningen på 34,8 millioner kroner - kun 2 procent under sidste års ditto.

- Energidelen har afbødet det fald, der ellers kunne have været, siger Michael Aaen.

Kan sikre øget omsætning

Og netop energi-forretningen kommer Wirtek til at stå ekstra stærkt på fremover, for henover sommeren har Wirtek gennemført to opkøb på området: Det ene er et planlagt opkøb af portugisiske Pragmasoft, og det andet kom mere pludseligt i form af konkursramte Seluxit.

Det er to virksomheder, som begge arbejder med optimering i energisektoren, og derfor vil det blot yderligere styrke Wirteks portefølje på området, og Michael Aaen forventer, at der allerede fra august vil være omsætning at hente. 

Desuden tilføjer opkøbet af aktiver i Seluxit en ny dimension. Seluxit har fysiske IoT-produkter, og hidtil har Wirtek kun leveret softwarekonsulentarbejde.

- Vi ville gerne væk fra at være rene konsulenter. For hver gang omsætningen skal øges, skal du 1:1 levere flere timer. Vi vil gerne lave en skalering, hvor man kan levere nogle ydelser uden at lægge flere timer bagved. Det får man med Seluxit både gennem deres hardware men også med abonnementsforretningen, der er bygget ovenpå platformen, siger Michael Aaen.

Nyt område oveni hatten

Med den nuværende nedgang i Wirteks andre markeder, heriblandt i digitalisering, facility management og trådløs kommunikation, er det oplagt at fokusere i energimarkedets stærke position.

Alligevel er Michael Aaen tilfreds med at have en forskelligartet portefølje. Og det er også noget, der er blevet yderligere styrket efter Seluxit-opkøbet.

For Seluxit havde også en forretning i edtech, der hovedsageligt havde kunder i Spanien, og den del driver Michael Aaen og Wirtek ligeledes videre.

- Vi købte det primært for energi-delen, men at få edtech-delen oveni i hatten er bare et plus. Så der ser vi også, at der er nogle gode muligheder, siger Michael Aaen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094