23948sdkhjf

EMS-virksomhed seksdobler produktion med ny fabrik

Den nye fabrik hos Ravi Electronics er i fuld drift. Det giver både mere kapacitet på highspeed-produktionen og frigiver plads til prototyper og mindre serier

Gennem længere tid har kapaciteten været et problem for EMS-virksomheden Ravi Electronics, der simpelthen ikke har kunnet følge med på efterspørgslen.

Derfor har de investeret i en ny midlertidig fabrik, der for et års tid siden kom i drift. I første omgang var det dog med en lejet ovn, men nu er den nye ovn og dermed den fulde produktionslinje på fabrik nummer to oppe at køre.

Fabrikkens udstyr består af en highspeed NXT-R-linje fra Fuji og en high-volume vaporphase-ovn fra Asscon.

Dermed er den samlede produktionskapacitet seksdoblet hos den aalborgensiske elektronikvirksomhed.

- Udfordringen har været, at vores fabrik på Mineralvej, som ellers skal være mere fleksibel og producere prototyper og mindre serier, var overloadet med opgaver. Med den nye fabrik og den nye linje kan vi køre highspeed-opgaverne her, siger Karsten Viborg.

Plads til det hele

Dermed er der i det nye setup mere albuerum til, at Ravi kan vokse både volumenforretningen og samtidig udvikle mindre serier.

- Det er en del af vores strategi, at vi vil lave og producere produkter, der kræver mere. Og det, vi gerne vil med den øgede kapacitet, er at flytte vores volumenprodukter væk fra en linje, der har for travlt.

- Dermed giver det plads på den linje til at lave produkter med lavere volumen men som kræver flere specielle ting, siger Esben Randers.

De mindre serier er et område, som har været vigtigt for Ravi Electronics siden Esben Randers og Karsten Viborg grundlagde virksomheden i 2015, og det kommer det også til at være fremover.

For EMS-virksomheden har netop som den kun anden danske EMS-virksomhed sikret sig AS9100-certifikatet, som giver adgang til at levere til blandt andet aerospace-området. Det kan du læse om her.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125