23948sdkhjf

Danmark tager et spring op ad robotlisten

Der er installeret rekordmange robotter i Danmark i løbet af 2023

Der er fart på robotudviklingen i Danmark. I løbet af 2023 har danske virksomheder installeret ikke mindre end 1489 robotter. Det er rekord. Det viser nye tal fra IFR, International Federation of Robotics.

Det bringer samtidig Danmarks robotbestand væsentligt højere op, så Danmark hopper fra en 12. plads til en 7. plads på den internationale liste over robottæthed. 

Listen viser, hvor mange robotter, der er installeret pr. 10.000 medarbejdere. Danmark er nu kun overgået af Sydkorea, Singapore, Kina, Tyskland, Japan og Sverige.

Danmark har nu 306 robotter pr. 10.000 industrimedarbejdere. Det svarer til én robot pr. hver 33. medarbejder.

- Stigningen viser vores stigende evne til at integrere avancerede teknologier i vores daglige produktion. Robotterne giver os mulighed for at optimere processer og øge effektiviteten, men der er stadig et stort uudnyttet potentiale, som vi skal blive bedre til at udnytte, fortæller Michael Nielsen, der er bestyrelsesleder i Dansk Robot Netværk, DIRA.

DIRA fremhæver, at Danmark har skabt sig en stærk position inden for robotter blandt andet i kraft af en stor fokus på uddannelse og forskning på området.

- Samarbejdet mellem universiteter, forskningsinstitutioner og private virksomheder har skabt et miljø, hvor innovation trives, og nye teknologier kan udvikles og implementeres hurtigt, skriver DIRA.

Især fødevareindustrien har været flittig med at implementere nye robotter i 2023. Fødevareindustrien har fordoblet antallet af nye robotter i forhold til 2022.

Danmark og Norden skiller sig ud ved at have vækst i antallet af nye robotter, mens USA og Asien og flere europæiske lande har oplevet tilbagegang.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063