Arkivfoto

Når direktør Jørn Krogager Henriksen kigger på sin virksomheds strømregning, er den stadig dobbelt så stor som før coronakrisen.

Godt nok er energipriserne faldet siden 2022, hvor de nåede hidtil usete højder efter Rusland invaderede Ukraine. Men ifølge producentprisindekset, som blev udgivet af Danmarks Statistik i begyndelsen af ugen, steg prisen for ”energiforsyning” med 13 procent i 2024.

Det kan man godt mærke hos støberiet Mat Dania i Aars, fortæller direktøren.

- Det tal kan jeg godt genkende. 2024 har været mere stabilt prismæssigt, men jeg mener stadig, at der skal være noget mere regulering af energimarkedet. Når man nu har en periode som den nuværende, hvor man ikke får strøm fra vindmøller og solceller, så er det jo markedet, der styrer. Og sådan en dyr uge som i sidste uge, den gør ondt, siger Jørn Krogager Henriksen om uge 50, hvor energipriserne nåede sit højeste niveau i hele 2024.

Hos arbejdsgiverorganisationen Tekniq kalder man stigningen i producentprisindekset for ”signifikant”.

- Energitallet rykker sig jo ofte om vinteren, men vi er oppe i en tocifret stigning her, så det er signifikant. Så enten må man optimere sin produktion eller regulere priserne, hvis man som producent skal kunne modstå de her svingninger, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i Tekniq.

Håber på farvel til energitillæg

Mat Dania har siden 2022 haft et energitillæg, som alle kunder betaler. Og snart kommer kunderne også til at betale et tillæg for grøn strøm, fortæller direktøren.

- Vi har fået en rigtig god aftale med vores energileverandør, så fra årsskiftet går vi over til at få 100 procent af vores strøm fra vindmøller. Vi sparer 17.000 tons CO2, så det er ganske betydeligt. Men vi har også talt med vores kunder om det, for de skal jo i sidste ende betale for den her grønne omlægning, siger Jørn Krogager Henriksen.

Direktøren sammenligner tillægget for den grønne strøm med, når forbrugerne går i supermarkedet og køber økologiske produkter. Det er nødvendigt, men energitillægget håber han snart er fortid.

- Politikerne skulle hurtigt have fået tag på den her situation. Krigen i Ukraine var ikke til at forudse, men man kunne være begyndt at udbygge energiforsyningen meget hurtigere. Vi må simpelthen få en bedre forsyningssikkerhed, hvor markedet ikke rutsjer sådan, siger Jørn Krogager Henriksen.

Men hos Tekniq lyder rådet, at virksomhederne må indstille sig på et usikkert marked i en længere årrække.

- Jeg kan sagtens forstå, at man kan tænke, at stormen efter Ruslands invasion af Ukraine burde være reddet af nu. Men vi må erkende, at vi står et andet sted efter 2022, og at hele verden er mere ustabil. Mit råd er, at virksomhederne polstrer sig, så de kan modstå de her udsving. For jeg kan ikke se nogen ændring af situationen, siger Maria Schougaard Berntsen.