Livestreaming fra havets bund: Forsvaret kan bare ringe, lyder det fra direktør
Af Benita Dreyer-Andersen
Droner er på vej ind i den danske flåde.
I regeringens netop fremlagte flådeplan er der afsat 300 mio. kr. til at købe netop disse ubemandede fartøjer til det danske forsvar 2.0.
Desuden er der enighed om at anskaffe 26 mindre skibe. Heraf 21 skibe til Marinehjemmeværnet, fire havmiljø- og minelægningsfartøjer og et skib, som kan overvåge undersøiske infrastruktur såsom havkabler.
Min opfordring er klart: Kig i det danske marked, vi kan godt det her Jonas Pedersen, direktør, Tuco Group
Og alt imens de store værfter klapper i hænderne over muligheden for at få en eller flere af de store forsvarsordrer i bogen, er der glæde i Faaborg over muligheden for at byde ind på de - lidt mindre - ubemandede fartøjer til det danske Søværn.
Det skriver Electronic Supplys søstermedie Søfart.
- Vi tager telefonen, hvis Forsvaret ringer. Selvfølgelig gør vi det, siger Jonas Pedersen, der der direktør på værftet Tuco i Faaborg.
- Vi viser også gerne frem, hvad vi har af muligheder, tilføjer han.
Igennem otte år har Jonas Pedersen og det øvrige værftspersonel arbejdet på at udvikle et dansk og autonomt ubemandet overfladefartøj, som kan samarbejde med hardware, der opererer under havets overflade.
Alt i alt noget, der rimer rigtig godt på regeringens ambitioner om at lade danske værfter og aktører i øvrigt byde i byggeriet af flådens opgradering.
Livestreaming fra havbunden
Tucos ubemandede fartøjer kan kobles med andet hardware til en given opgaveløsning eksempelvis inden for overvågning store arealer under overfladen.
Direktøren forklarer, at Tuco-fartøjet enten arbejder sammen med et Autonomous Underwater Vehicle (AUV) eller Remote Operated Vehicle (ROV), alt efter opgavens udformning og kundens behov.
AUV'eren er en enhed, der docker sig ind og ud af Tucos overfladefartøj, som når man sætter en PC i en dockingstation. Enheden kan koble sig ud og søge ned på 400 meters dybde og vende tilbage til overfladen med data, som den overfører til enheden og videre til en satellit.
Derfra kan kunden plukke informationerne fra havets bund.
Den anden løsning med ROV hænger sammen med fartøjet via et kabel, men har den fordel, at den kan sende live med billeder fra havets bund. Noget, der ikke er muligt med en ledningsfri device, fordi man ikke kan livestreame fra under overfladen, som direktøren udtrykker det.
- Fordelen er, at hvis overfladefartøjet dagen eller ugen før er sejlet over et kabel, og sensorerne ombord nu registrerer en forandring på det kabel, så kan man sende ROV ned for at undersøge, om der er sket sabotage. Samtidig går en alarm hos kunden på land om, at der om lidt lander live-billeder, som man bør tage stilling til, siger han.
- Enheden er selvfølgelig begrænset af kablets længde, men i danske farvande er gennemsnitsdybden 60 meter, det kan ROV'ere sagtens nå, siger han.
Undersøisk sabotage
Opmærksomheden mod infrastrukturen under havets overflade er blevet skærpet inden for de senere år, hvor der er set eksempler på formodet sabotage på de undersøiske kabler.
I november blev det kinesiske skib 'Yi Peg 3' tilbageholdt i Kattegat efter mistanke om, at det havde ødelagt to datakabler mellem henholdsvis Finland og Tyskland og Sverige og Litauen.
I december blev 'Eagle S' tilbageholdt af finske myndigheder og senere beslaglagt mistænkt for bevidst at have slæbt sit anker over Østersøens bund og skadet Estlink-2 elkablet mellem Finland og Estland og fire datakabler.
Den gang var der ikke det samme fokus på den undersøiske infrastruktur, som der er i dag. Det er virkelig et område, der bevæger sig meget i denne tid, Jonas Pedersen, direktør, Tuco Group
Endelig var der gasledningerne Nordstream 1 og 2 ved Bornholm, der efter en læk i september 2022 fik manges øjne op for, hvor sårbare forsyningsledningerne i det blå dyb i virkeligheden er.
For bare at nævne nogle få.
Og der er da også god grund til at være opmærksom på de undersøiske forhold: en opgørelse viser, at kabelnetværket til stadighed vokser og i dag bærer mellem 97 og 99 pct. af alt global internettrafik - alt fra dagligdags internetsurfen til pengeoverførsler til hemmelig militær kommunikation.
En forretning under havet
Tuco oplever også, at verdens øjne i stigende grad har rettet sig mod havbunden. Og det har fået telefonerne på værftet til at kime, har Jonas Pedersen tidligere fortalt til Søfart.
Men overvågning af undersøiske kabler er langt fra en ny ide. Faktisk er Tucos forretningsben med ubemandede fartøjer grundlagt på ideen om at overvåge infrastrukturen på havbunden. Også selvom den ide er født længe før hændelserne på Nordstream 1 og 2.
For syv-otte år siden deltog Tuco i et EU-støttet projekt, der gerne ville rette opmærksomheden mod overvågning havbunden. Det resulterede i, at værftet udviklede et otte meter lang overfladefartøj, som kan trække enheder efter sig på op mod 4,5 meter og på den måde scanne havbunden og omsætte det til data.
Projektet satte for alvor skub i Tucos produktudvikling.
Vi har arbejdet seriøst med området i syv-otte år, så jeg vil selvfølgelig sige, at vi har en vel afprøvet dansk teknologi på området inden for ubemandede fartøjer til overvågning Jonas Pedersen, direktør, Tuco Group
Energiselskaber har blandt andet brugt Tucos fartøjer til at hente data på havet, inden der blev taget investeringsbeslutninger omkring anlæggelse af vindmølleparker, ligesom militæret også har købt Tucos ubemandede overfladefartøjer.
Men produkterne har aldrig været anvendt i relation til overvågning af den kritiske infrastruktur på havbunden.
Før nu, hvor telefonerne altså ringer en del mere i Faaborg end de plejer.
- Den gang var der ikke det samme fokus på den undersøiske infrastruktur, som der er i dag. Det er virkelig et område, der bevæger sig meget i denne tid, siger Jonas Pedersen.
- Det er både private og offentlige instanser, der ringer og siger, de har udfordringer på området. Der lader til at være et ekstremt stor behov, siger Jonas Pedersen.
Danmark kan godt
Det er stadig ikke klart, hvorvidt Forsvaret ringer Tuco op og bestiller en løsning made in Faaborg, ligesom man heller ikke ved, hvilken teknologi, det danske forsvar i så fald vælger.
Men vi ved, at der fra politisk side er et stærkt ønske om at få så meget som muligt i flådeplanen bygget i Danmark.
Noget, der selvsagt glæder direktøren i Faaborg.
- Vi har kompetencerne Danmark, ingen tvivl om det. Vi har arbejdet seriøst med området i syv-otte år, så jeg vil selvfølgelig sige, at vi har en vel afprøvet dansk teknologi på området inden for ubemandede fartøjer til overvågning, siger han.
- Men man er nødt til fra politisk side at satse på området, hvis man også vil have det fremadrettet. Man taler meget om leveringsdygtighed. Hvis man ikke laver ordrer som dette i Danmark, nu hvor vi både har muligheden og kapaciteten til det, så misser man chancen for at skabe volumen, den dag man står og skal bruge mange producerede enheder, siger direktøren.
- Det kræver ikke kæmpe store værfter. Det er mindre fartøjer, det er spørgsmål om at skalere op, siger han.
- Så min opfordring er klart: Kig i det danske marked, vi kan godt det her, siger han.
