B&O overtager ansvaret for eget onlinesalg
Bang & Olufsen lægger strukturen om på det kinesiske marked og skruer ned for samarbejdet med den kinesiske storaktionær Sparkle Roll, som har stået med ansvaret for B&O's salg i landet.
Fremover vil B&O selv stå for onlinesalget i Kina, mens Sparkle Roll fortsætter med at have ansvaret for de fysiske butikker, lyder det.
- Som et led i udviklingen af vores gode samarbejde med Sparkle Roll har vi foretaget en justering af kanalstrukturen, som giver Sparkle Roll mulighed for i endnu højere grad at fokusere på de fysiske butikker i Beijing-området, lyder det i en udtalelse fra B&O ifølge Børsen.
Kina, som er B&O's største marked, har i de seneste år været udfordret af en skrantende forbrugerstemning. B&O uddyber ikke over for mediet, om strategiændringen skyldes den dårlige udvikling i Kina.
.\\˙ MarketWire