Fire langtrækkende droner skal overvåge Arktis
I alt fire store og langtrækkende droner fra det danske forsvar skal hurtigst muligt bidrage til at styrke overvågningen i Arktis og Nordatlanten.
Det skriver Forsvarsministeriet og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) i to pressemeddelelser tirsdag.
Dronerne er en del af en aftale indgået gennem Natos indkøbsorganisation. To af dem har længe været omtalt, men nu tilføjes yderligere to til ordren.
- I en verden, hvor den sikkerhedspolitiske situation udvikler sig fra dag til dag, er det vigtigt, at Forsvaret følger med, lyder det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
Finansieringen af dronerne sker via midler fra Accelerationsfonden samt tidligere indgåede politiske aftaler.
Dronerne er af typen MQ-9B SkyGuardian. De kaldes af FMI "en milepæl i opbygningen af dansk overvågningsevne i Arktis og Nordatlanten".
Med et vingefang på 24 meter svarende til to bybusser og en længde på næsten 12 meter minder de nye langtrækkende droner mest om et fly.
Dronerne kan med topmoderne sensorer og teknologi dække store afstande og operere i nogle af verdens mest barske og ugæstfrie klimaer, skriver FMI.
Indkøbet af droner kommer, fordi Europa skal kunne mere selv forsvarsmæssigt, lyder det fra forsvarsministeren.
- Det her er et afgørende skridt i den retning. Med indkøbet af fire langtrækkende droner styrker vi både den danske og europæiske sikkerhed.
- Samtidig er der fokus på at styrke vores bidrag i forhold til Nato, siger Troels Lund Poulsen.
Hastighed er afgørende, når det gælder opbygningen af Forsvarets kampkraft, mener forsvarschef Michael Wiggers Hyldgaard.
- Derfor er det godt, at der nu er indgået en aftale om levering af de langtrækkende droner, siger han i en pressemeddelelse.
Lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen kalder "en milepæl" lidt store ord.
- Men når vi går fra nul til noget lidt mere, så er det da en klar forbedring. Og det gør, at vi kan se mere end hidtil blandt andet over Grønland. Dronerne kan komme steder, hvor der ikke er skibe.
Han peger på, at regeringen er nødt til navigere efter opskaleringen af forsvarsudgifter i Nato, så der skal bruges langt flere penge end hidtil.
Nato-landene skal fremover bruge fem procent af bruttonationalproduktet på forsvar.
- Selv om regeringen aldrig vil sige det, så er det et udtryk for, at man er kommet under pres fra præsident Trump og Rusland og hele den nye sikkerhedspolitiske situation - også i Arktis, siger han.
Når man politisk har besluttet, at man vil vide mere om, hvad der sker i Nordatlanten, så kræver det ifølge Peter Viggo Jakobsen en kombination af skibe, droner og satellitter.
- Men i modsætning til tidligere, hvor man talte meget om det, så sker der nu rent faktisk noget.
- Efter statsministerens udsagn om "køb, køb, køb", så køber vi rent faktisk noget - næsten ti år efter at Forsvaret pegede på et overvågningsproblem.
Dronerne ventes ifølge Forsvarsministeriet leveret mellem 2028 og 2029. I første omgang skal danskerne, der skal styre dronerne, gennemføre træning i USA, inden de tages i brug.
- Men alle ved jo godt, at det tager tid at købe materiel nu i et hårdt presset marked. Men i det mindste tager vi beslutninger nu i Danmark og lægger nogle penge i stedet for bare at snakke om det, siger Peter Viggo Jakobsen.
Han peger på, at grønlænderne med dronerne også sikres en bedre overvågning generelt i området, da de kan bruges til både civil og militær overvågning.
- Og kan grønlænderne så også få nogle lokale arbejdspladser ud af det på et tidspunkt med base i Grønland, så vil de blive endnu mere glade, siger han.
/ritzau/
