23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply

Dør åbnede sig: Sensorspecialist mangedobler omsætning

Århusiansk sensorvirksomhed forvandler forskning til forretning – og ottedobler omsætningen år efter år

På få år er SulfiLogger gået fra at være en lille spildevandsvirksomhed til at blive en hurtigt voksende energiteknologisk aktør med globalt potentiale. Den århusianske virksomhed har udviklet en sensor, der kan måle gasindhold i selv de mest ekstreme miljøer – og det har sendt omsætningen på himmelflugt.

Det oplyser SulfiLogger i en pressemeddelelse.

- Vi så et oplagt potentiale i energisektoren, og gennem Energy Cluster Denmark fik vi adgang til et netværk, som gjorde det første innovationsprojekt med støtte fra Erhvervsstyrelsen muligt,
siger Søren Porsgaard, CEO i SulfiLogger.

Virksomheden udviklede i 2020 en metode til at gøre gassensorer pålidelige selv i aggressive miljøer som kloakker og spildevandsanlæg. Den teknologiske gennembrud blev hurtigt omsat til nye markeder, da SulfiLogger i samarbejde med Aalborg Universitet, Pieter Mouritsen og LIC Engineering udviklede en robust svovlbrintesensor målrettet offshore-industrien i Nordsøen.

- Vi ramte offshore-klyngen på rette tid og sted. Vi var privilegerede at få adgang til at udvikle vores produkt sammen med industrien, hvilket der var meget læring og udvikling i, og som underbyggede vores løsning med både offshore-erfaring og datadokumentation,
siger Søren Porsgaard.

Udviklingen har haft en markant effekt på bundlinjen. Siden 2020 har SulfiLogger fordoblet sin omsætning hvert eneste år. Samtidig er virksomheden vokset fra 10 til 35 medarbejdere og har gennemført to kapitalrejsninger med i alt 140 aktionærer.

Nu har vi et stærkt produkt til måling af svovlbrinte, og opgaven er nu egentlig ’blot’ at sælge det ind globalt. Potentialet er enormt,
udtaler Søren Porsgaard.

SulfiLogger har på få år forvandlet sig fra et forskningsbaseret spinout til en skalerbar industrivirksomhed. Den tidligere nicheaktør i spildevand måler i dag gasser i offshore-sektoren og i brintrør – og ser sig selv som en del af den grønne omstilling.

- Vi var en forskningsvirksomhed, som havde lidt produktion i hjørnet. Nu er vi en produktionsvirksomhed med forskning og udvikling. Vi er stadig ingeniører og Ph.d.er, og vi arbejder med et industrielt hightech produkt, men nu har vi også en salgsafdeling, en kvalitetsafdeling og en rigtig stærk organisation hele vejen rundt. Det er sjovt, hvad pallereoler på et lager gør ved selvforståelsen, siger Søren Porsgaard.

Med en årlig omsætningsfordobling og stigende international efterspørgsel står SulfiLogger som et eksempel på, hvordan teknologisk innovation fra Danmark kan vokse sig global – med både forskning og forretning som drivkraft.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.031|