Grundfos har i 2025 leveret en solid salgsvækst på 5,7 procent og fastholdt en stærk indtjening på trods af geopolitisk usikkerhed.
Den samlede omsætning landede på 34,7 mia. kroner, mens ebit før særlige poster nåede 3,7 mia. kroner svarende til en ebit-ratio på 10,6 procent. Væksten er især drevet af det amerikanske marked samt stigende efterspørgsel efter energieffektive løsninger til datacentre.
AnnonceDet oplyser Grundfos i en pressemeddelelse
- Vi er lykkedes med at navigere Grundfos sikkert gennem vanskelige og uforudsigelige markedsforhold, og vi har leveret et robust 2025. Vores produkter og løsninger anvendes til mange forskellige formål over hele verden. Med udgangspunkt i vores kunders behov har vi formået at identificere vækstlommer og omsætte dem til stærke resultater, udtaler CEO Poul Due Jensen
AnnonceUSA, der er verdens største pumpemarked, har leveret en salgsvækst på 15 procent, mens der også har været betydelig fremgang i blandt andet Indien, Canada, De Forenede Arabiske Emirater og Sydeuropa. Omvendt har markeder som Storbritannien, Tyskland og Kina været præget af lavere efterspørgsel og fortsat udfordrende forhold.
AnnonceI 2025 lancerede Grundfos desuden Ignite’27-strategien, der skal sikre øget global markedsandel gennem innovation, opkøb og tættere kundesamarbejder. Ifølge selskabet har strategien allerede bidraget til stærke resultater, herunder et strategisk opkøb inden for vandbehandling og lanceringen af nye energieffektive løsninger, som skal understøtte den fortsatte vækst.
Annonce
| Regnskabsår | 2025 | 2024 |
| Valuta | Mio. kr. | Mio. kr. |
| Nettoomsætning | 34.733 | 33.226 |
| Resultat af primær drift (ebit) | 3.666 | 4.064 |
| Resultat før skat | 3.770 | 4.379 |
| Årets resultat | 2.849 | 3.433 |
| Balancestatus | 35.164 | 34.799 |
| Egenkapital | 25.323 | 24.524 |
| Antal ansatte | 21.433 | 20.818 |
| Kilde: Grundfos | ||

