23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce
Annonce

Jysk producent køber sjællandsk virksomhed: Runder 300 ansatte

Pro-Automatic får med nyt opkøb nu også produktion øst for Storebælt
Annonce

Den jyske eltavleproducent Pro-Automatic har været på opkøb på Sjælland.

Virksomheden, der er ledet af administrerende direktør Michael Schrøder, har købt Helsingør-virksomheden Dansk Tavle Teknik. Det ser han store muligheder i:

– Det passer os godt, fordi vi nu også får produktion på Sjælland, siger Michael Schrøder og uddyber, at "vores kulturer er meget ens".

Annonce

Pro-Automatic har i dag produktion i Vejle og hjembyen Holsted, mens der er salgs- og serviceafdelinger i Nørresundby, Sønderborg og Albertslund.

Dansk Tavle Teknik vil køre videre under eget navn, mens den hidtidige ejer, Michael Hansen, også fortsætter som direktør. Det skal han dog gøre i parløb med Sonni Tønder, der gennem en årrække har været en del af Pro-Automatic som udviklingsdirektør.

Annonce

– Han kommer til at være derovre tre-fire dage om ugen, indtil vi har fået det hele til at spille sammen. Han kender kulturen, siger Michael Schrøder.

Direktøren henviser desuden til, at der kommer til at bestå et arbejde i at integrere de to virksomheder med hinanden, hvor HR, juridisk afdeling, marketing også skal udrulles på tværs.

Annonce

Dansk Tavle Teknik har i dag cirka 40 ansatte, mens Pro-Automatic har 260. Alle medarbejdere fortsætter efter opkøbet, og dermed vil Pro-Automatic runde 300 ansatte.

Pro-Automatic har overtaget hele ejerskabet i Dansk Tavle Teknik, der specialiserer sig i fordelingstavler til el-installatører. Michael Schrøder kan ikke fortælle, hvor meget de har betalt i handlen.

Annonce

Pro-Automatic laver alt fra gruppetavler i serieproduktion til avancerede og højteknologiske fordelingstavler samt styretavler og leverer til især den grønne omstilling.

Virksomheden havde i 2024/2025-regnskabet en bruttofortjeneste på 191 millioner kroner med 32 millioner kroner på bundlinjen.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|instance-web03