Michael Hye Nielsen fortsætter som selvstændig i Zensi Robotics efter konkursen i det odenseanske automationshus Incite Robotics i foråret, hvor han var direktør og medejer. Det skriver Fyens.dk.
Incite Robotics gik konkurs i maj, og ti ansatte mistede jobbet. Ifølge Michael Hye Nielsen havde en stor ordre til Topsoe krævet flere ressourcer end ventet, samtidig med at nye ordrer udeblev.
AnnonceDen 16. oktober blev også Nielsens & Nielsens Holding, der tidligere ejede robotvirksomheden, erklæret konkurs. Selskabet var under tvangsopløsning, og likvidator Stefan Nielsen indgav konkursbegæringen, fordi han vurderede selskabet som insolvent.
AnnonceI Zensi Robotics arbejder Michael Hye Nielsen nu uden ansatte og med planer om at holde virksomheden lille:
- Jeg skal ikke til at have 20 ansatte. Nu skal det være stille og roligt, siger han til Fyens.dk.
Annonce