23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce
Annonce

GPV opjusterer efter stærkt første halvår

GPV's besparelser har øget indtjeningen markant
Annonce

EMS-giganten GPV fortsætter de positive takter og opjusterer forventningerne.

Elektronikproducenten med hovedsæde i Vejle holdte i første halvår af 2025 kadencen på på toppen og gik frem på bunden, viser den nye halvårsrapport fra moderselskabet, industrikonglomeratet Schouw & Co.

Annonce

CEO Bo Lybæk hæfter sig især ved indtjeningen, hvor EBITDA er vokset med over 200 millioner:

– Overordnet set er vi tilfredse med resultatet for årets første to kvartaler. Det er glædeligt at se, at de strukturelle ændringer, der er gennemført i løbet af de seneste to år, nu slår igennem på vores indtjening, udtaler Bo Lybæk i en pressemeddelelse.

De strukturelle ændringer omfatter blandt andet fabrikslukninger, -udvidelser og tilpasning af koncernfunktioner, hvor man har lagt mere driftsmæssigt ansvar ud til fabrikkerne.

Annonce

Opjusterer trods usikkert komponentmarked

Direktøren fremhæver en flot ordrebog hos EMS-virksomheden, og derfor vælger man nu at hæve forventningerne til året. På baggrund af resultaterne for første halvår og de nuværende udsigter hæver GPV forventningerne til omsætningen for 2026 til 8,6-9,1 milliarder kroner (tidligere 8,5-9,0 milliarder kroner) og indsnævrer EBITDA-forventningerne til 710-750 millioner kroner (tidligere 690-750 millioner kroner).

Annonce

Ligesom tidligere på året fortæller Bo Lybæk dog om en vis usikkerhed på markedet, der især omfatter materialeforsyningssituationen.

I pressemeddelelsen fremhæver GPV, at det især er de store globale investeringer i AI og datacentre, der sætter pres på efterspørgslen på markedet for hukommelseschips og andre elektronisk komponenter. Det til trods er Bo Lybæk positivt stemt:

Annonce

– Vi går ind i andet halvår med en solid ordrebog, en forbedret indtjening og en mere effektiv organisation i ryggen. Vi har lært meget af tidligere perioder med komponentmangel og har nu styrkede processer og et tættere samarbejde med kunder og leverandører. Tilgængeligheden af materialer udgør fortsat den største usikkerhedsfaktor, men ud fra det, vi ser i dag, forventer vi at kunne levere et pænt helårsresultat, udtaler direktøren.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.031|instance-web01