Den danske radarproducent Weibel Scientific har fået lovliggjort sit testcenter fra højeste sted.
Ifølge DR har Forsvarsministeriet meddelt Hørsholm Kommune, at Weibels testcenter i kommunen er lovligt, og at virksomheden må udvide sine testfaciliteter i området.
AnnonceTilladelsen sker med afsæt i rammeanlægsloven, der blev indført i fjor. Loven blev vedtaget som led i den generelle oprustning i samfundet, hvor man vil give forsvaret yderligere beføjelser i forhold til driftsaktiviteter, der vurderes at have en vigtig rolle i nationale sikkerhedsformål.
AnnonceTestcentret har været i vælten siden foråret, fordi det - forbindelse med en udvidelse - viste sig, at Weibel slet ikke har haft tilladelse til at foretage de udvidelser af centret, som man har lavet siden 1990'erne.
Det førte til en anmeldelse fra kommunen i sommer.
AnnonceForsvarsminister Jeppe Bruus (S) ønsker ikke at udtale sig til DR, men han skriver til mediet, at der ikke kan findes alternative løsnigner på den korte bane. Han skriver desuden, at der skal findes løsninger, som naboerne kan leve med.
AnnonceWeibel omsatte i seneste regnskabsår for over 900 millioner kroner.
Virksomheden er ejet af Thomas Øiseth Munkholm og Tina Munkholm Larsen Møller, der er anden generation i virksomheden, som er stiftet i 1977.
Virksomheden leverer radarer baseret på doppler-teknologi og sælger blandt andet sine produkter til forsvaret.
Annonce