23948sdkhjf

Delta sætter navn på ny direktør

Flere måneders søgning er nu overstået for den højteknologiske produktudviklingsvirksomhed, som har fundet en ny mand til direktørposten.
Den 1. juni 2014 tiltræder Juan Farré som ny adm. direktør i DELTA.

48-årige Juan Farré er født og uddannet civilingeniør i Barcelona, Spanien, og flyttede umiddelbart derefter til Danmark, hvor han tog sin PhD med speciale i ’Optical Communication Systems’. Juan har globalt udsyn, og karrieren har bragt ham til bl.a. USA og Japan over længere perioder.

Læs også: Delta nærmer sig ny direktør

- I forbindelse med DELTA’s fortsatte vækst indenfor højteknologisk produktudvikling anser jeg Juan Farré som den helt rette kapacitet til at drive denne udvikling. Juan Farré har en høj faglig relevant baggrund og en god erhvervsmæssig ballast, som gør ham i stand til at indgå i DELTA’s komplekse forretning som adm. direktør. Juan er ligeledes en dygtig forretningsmand og en meget respekteret leder. Jeg er stolt af, at det har været muligt at tiltrække en ressource af denne kaliber til at lede DELTA, udtaler bestyrelsesformand Jesper Haugaard.

Juan Farré kommer fra en stilling som Managing Director hos Technical Traffic Solutions Group A/S (TTS) og har tidligere været CEO for Ernitec Group og Nordic Superconductor Technologies samt VP hos GN NetTest.

- Jeg ser meget frem til at arbejde sammen med DELTA’s engagerende og kompetente medarbejdere, der besidder meget dybe kompetencer i vidt forskellige felter. At være en del af et DELTA, der har en ualmindelig bred kontaktflade og stort netværk i flere brancher, nationalt og internationalt. Et DELTA, der har test, produktion, udvikler og rådgiver. Det er en styrke at kunne så meget så mange steder, men samtidigt også en udfordring på fokus og rentabilitet. Det rette potentiale skal kunne blomstre i DELTA. Det kræver et DELTA, der er robust og samtidigt bliver ved med at udvikle sig til gavn for både kunderne, for teknologibranchen i Danmark og i udlandet samt DELTA, udtaler Juan Farré, DELTA’s kommende adm. direktør.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.578