23948sdkhjf

Droner til mangt og meget

Droneindustrien står over for et kæmpe løft – anvendelsesmulighederne er mange, lyder det fra eksperter.
Tidligere blev droner associeret med amerikanske præcisionsangreb mod fjender i uroplagede lande – den tid er forbi og i dag står drone-industrien over for et løft af de helt store, skriver Berlingske.

Et utal af anvendelsesmuligheder
Hos ingeniørfirmaet COWI anvender man i dag droner til kortlægning, landmåling, inspektioner, termografering og trafikmonitorering og hos firmaet Explicit måler man luftforurening fra skibe i Øresund ved brug af droner udstyret med sniffesensorer. Teknologien er stadig i sin vorden, men anvendelsesmulighederne nærmest ubegrænsede.

- Vi har prøvet alt muligt efterhånden, der synes ikke at være nogen begrænsninger. Jeg skal snart til Alaska og overflyve havis med droner, fortæller markedsudvikler, Stephan Mølvig fra COWI og han bakkes op af grundlægger af Explicit Jon Knudsen.

- I princippet kunne vi måle alt, der sejler gennem Øresund. Der er ingen begrænsninger ud over manpower,

Og det er ikke kun i Danmark man tænker i anvendelsen af droner. I USA barsler Amazon med brugen af droner som pakæsler til tyndt befolkede områder.

Læs også: Drone-kørekort en nødvendighed

Har sine udfordringer
Selvom dronemarkedet boomer, så har det også sine udfordringer. Ifølge projektleder Anne Kirstine Smith Lygum fra Teknologirådet drejer det sig om både teknologiske og juridiske barrierer.

Først og fremmest skal softwaren i dronerne have en makeover. De skal blive bedre til at bruge data fra deres flyveture og samtidig skal der ske en opgradering på både flyvetid og udholdenhed under barske vejrforhold.

Sideløbende med det teknolgiske er der en række juridiske barrierer, der skal ryddes af vejen. Trafikstyrelsen har udarbejdet et regelsæt for flyvning med droner i det offentlige rum, som ifølge danske drone-aktører er en decideret hindring for at drive drone-forretning i Danmark.

Læs også: Droner kan give dansk vækst luft under vingerne
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078