23948sdkhjf

Mikkelsen Electronics vil vinde nye kunder med 3D

Den nordsjællandske elektronikvirksomhed er fast inventar, når elektronikindustrien hvert andet år er samlet i Odense. Og i år har virksomheden blandt andet fokus på sine 3D-produkter.
Som alle andre udstillere ved E-14 har Mikkelsen Electronic linet et bredt udvalg af sine nyeste produkter op på sin rød-hvide stand. Og standser man op et øjeblik og kaster et nærmere blik på produkterne, vil man se, at flere af dem er lavet i plastic.

- Normalt laver vi det i aluminium, men aluminiumsforme er jo noget dyrere at fremstille, fortæller marketingsansvarlig i Mikkelsen Electronics, Ulla Haberl, mens hun holder en plastikform frem.

For cirka et år siden købte virksomheden en 3D-printer, der blandt andet skal være med til at tiltrække flere nye kunder.

- Det er jo en måde at vinde flere kunder på og få fat i nogen der måske ellers ville have sagt nej, fordi det er for dyrt. Med en billigere 3D-form kan de bedre prøve nogle ting af, inden de bestiller de dyrere aluminiumsforme, og det betyder måske så efterfølgende, at de gerne vil have os til at producere, når de først har prøvet det af med 3D-formen, forklarer Business Development Manager hos Mikkelsen Electronics, Christoffer Bruun, der også har taget turen til Odense.

3D-print er dog langt fra det eneste, Mikkelsen Electronic har taget med på årets messe. Blandt andet har virksomheden som en del af sin stand taget en lille del af sin produktion med.

- Vi står og støber herovre, så vi ligesom kan vise, hvad det er vi kan. Så for nogen der ikke lige vidste, det var det vi lavede, kan det give noget godt, at de kan se det, forklarer Ulla Haberl.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063