23948sdkhjf

Produktiviteten skal øges i små virksomheder

Den største udfordring for små og mellemstore danske virksomheder i andet halvår bliver at skaffe tilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft. Det kan tvinge virksomhederne ud i produktivitetsforbedringer.
Når man ikke kan skaffe tilstrækkeligt med arbejdskraft til at følge med efterspørgslen, må man effektivisere produktionen. Det må flere og flere små og mellemstore danske virksomheder sande, og netop derfor investeres der i disse år heftigt i ny teknologi og rationaliseringer af arbejdsgange. Det skriver Erhvervsbladet.

- Det vigtigste for virksomhederne i andet halvår bliver at få øget produktiviteten gennem uddannelse og investeringer i ny teknologi. Hvis ikke det sker, vil det være svært at følge med udviklingen på eksportmarkederne, udtaler økonom i Dansk Metal, Mikael Bay Hansen, til Erhvervsbladet.

Han bakkes op af kollegaen Bo Sandberg fra BAT, der fremhæver, at det bliver stadig mere nødvendigt for virksomhederne at være kritiske med, hvilke ordrer de tager ind og i højere grad fokusere på overskud i stedet for omsætning.

Kilde: Erhvervsbladet - http://www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101