23948sdkhjf

Tag guldet hjem fra messen – ny bog fortæller hvordan

Danske virksomheder bruger millioner af kroner på at deltage på messer - en investering med vekslende udbytte. Nu giver bogen Messeguru dem mulighed for at udvikle deres såkaldte messeintelligens.
I dag udkommer den første danske bog om messestrategi; Messeguru - sådan får du et maksimalt udbytte af dine messeudstillinger. Bogen introducerer en decideret faglighed omkring messedeltagelse og giver herved virksomheder mulighed for at forlade sig på andet end deres egen mavefornemmelse, når de planlægger, gennemfører og evaluerer messen.

Konceptet bygger på begrebet Trade Show Intelligence, hvor alle aspekter ved messedeltagelsen knyttes sammen i en evig cyklus: Planlægning og invitationer, standen, konkrete aktiviteter og personalets adfærd samt opfølgning og evaluering, der igen leder til planlægning af den næste messe.

Bogen berører blandt andet betydningen af det personlige møde i en verden (og en messehal) fyldt til bristepunktet med informationer. Den giver konkret vejledning om standens opbygning og træning af standpersonalet. Ikke mindst introducerer den en særlig metode til evaluering af effekten, som baseres på responsundersøgelser både på og efter messen.

Messetræning nyt herhjemme
Der har ikke hidtil herhjemme været opmærksomhed omkring messetræning som et decideret fagområde. Men danske virksomheder byder tankegangen velkommen. Gaffeltruck-producenten STILL Danmark A/S valgte at få evalueret virksomhedens seneste deltagelse på HI-messen efter Messegurus koncept.

- HI-messen er den største messe i Danmark for STILL - og vort budget andragede i alt 2,8 mio. kr. - altså en udgift på kr. 700.000 pr. dag. Med denne omkostning måler vi selvfølgelig på alt, hvad vi kan: Antal besøgende på vores stand, antal virksomheder vi laver aftaler med, antal virksomheder vi efterfølgende skal besøge, hvor meget vi udskænker osv. Derudover måler vi responsen fra vores kunder. Det er vigtigt, at vi får en holdbar effekt af produktnavnet STILL. Men det efterlader altid en lille tvivl: Får vi det optimale ud af vores investering?, fortæller administrerende direktør Gerner Hoppe.

- I 2007 har vi fået lavet en analyse, som er bredt dækkende over samtlige besøgende - også dem vi ikke snakkede med. Gennem interviews med over 400 tilfældige messegæster fik vi bekræftet, at vi laver en god messestand. Vi ved, at vi har et stærkt brand, og at vi sælger oplevelser – blandt andet kan folk på en udendørs stand selv teste alle vore gaffeltrucks. Alligevel var vi overraskede over, at 19 % af samtlige adspurgte huskede os som den første virksomhed, da de blev adspurgt om HI-messen en uge efter. Den respons giver os et endnu skarpere grundlag at udvikle vores messedeltagelse på, tilføjer han.

Bogen ”Messeguru - sådan får du et maksimalt udbytte af dine messeudstillinger” koster kr. 240 ekskl. moms. Den købes gennem MiBro Consulting på http://www.mibroconsulting.dk .

Se MiBro Consultings profil på Electronic Supply.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078