23948sdkhjf

Sony Ericsson topper liste over grøn elektronik

Svensk-japanske Sony Ericsson har skubbet konkurrenten Nokia væk fra førstepladsen på Greenpeaces kvartalsvise liste over verdens 14 største elektronikproducenter.
Nokia har ellers siddet solidt på førstepladsen, men dumper i denne udgave helt ned på en niendeplads. Grunden til degraderingen er, at der er huller i Nokias returordning, og at produkterne ikke genanvendes efter koncernens forskrifter i lande som Thailand, Filippinerne, Argentina, Rusland og Indien. Det skriver NyTeknik.

I den mindre flatterende ende af listen findes anerkendte virksomheder som Microsoft og Nintendo. Denne gang har der nemlig været øget fokus på spillekonsoller, og det har vist sig, at disse langt fra lever op til Greenpeaces ideer om miljøvenlige produkter. Nintendo scorer endda et nul i testen, hvilket er den absolutte bundkarakter.

- Vi ser, at de farlige stoffer som bromerede flammehæmmere i spilkonsollerne spredes i vores nærmiljø. De findes også i høje koncentrationer omkring demonteringsanlæggene for elaffald i Kina og Indien. Det tragiske er, at det ikke er usædvanligt, at børn arbejder i disse anlæg. Derfor er det nu på høje tid, at også Nintendo og Microsoft begynder at gøre disse produkter grønne, siger Henrik Pedersen, miljøbiolog fra Greenpeace i en pressemeddelelse.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094