23948sdkhjf

Det sker: Seminar skal få SMVere med i rumkapløbet

Space Upstream Seminar den 27. august på DTU Space afdækker forretningsmuligheder i rumindustrien, fremtidsperspektiver mv.
Danmark har været medlem af European Space Agency (ESA) siden starten i 1975. I dag har flere danske virksomheder fundet fodfæste i flere af industriens nicheområder – såsom f.eks. nano-satellitter, power-enheder, transformatorer og special-radarer. Rumindustrien er ikke nødvendigvis for de store, men for de dygtige og kvalitetsbevidste SMV’er og her har danske virksomheder en mulighed i en dynamisk industri. Branchen er desuden kendetegnet ved små serier, der kræver omstillingsparathed, hvilket mange danske SMV’er er gearet til.

Space Upstream Seminar den 27. august på

Bedre muligheder sammen

Den konstante udvikling, de teknologiske muligheder og de forsatte landvindinger i rummet gør rumindustrien til et interessant forretningsområde.

CenSec (Center for Defence, Space & Security) og Inno-Pro’s (Innovationsnetværket for Produktion) model for at skabe de bedst mulige betingelser for forretning og videreudvikling af et område/industri, er at samle virksomheder, myndigheder og vidensinstitutioner. Således skabes deling af ny viden og etablering af nye samarbejdsrelationer, som sammenlagt løfter alle.
DTU Space sigter mod at løfte alle rum-interessenter til et højere niveau. Fokus er på at afdække den nyeste viden, fremtidsperspektiverne og ikke mindst forretningsmulighederne i rumindustrien med fokus specielt på upstream-området, som bl.a. omfatter udvikling og opbygning af satellitter og dertilhørende systemer, samt levering af andre fysiske produkter.

GomSpace har succes med nano-satellitter
Én af de succesfulde virksomheder i upstream-markedet er Aalborg-virksomheden GomSpace, som deltager den 27. august. Firmaet udvikler og sælger nano-satellitter, som er kendetegnet ved at være små satellittyper, der er billige at fremstille og sende op. Dette åbner muligheder for mange forskellige brancher – herunder forsvars- og sikkerheds industrien, samt overvågning af flytrafikken.

CEO for GomSpace, Niels Buus, har nogle klare råd til virksomheder, der enten er – eller overvejer at blive leverandør til rumindustrien. Først og fremmest skal man have udviklet et innovativt produkt og/eller oparbejdet en unik viden på et specifikt område - og meget gerne en kombination af de to, lyder rådet fra direktøren.

På baggrund af denne formel er GomSpace blevet blåstemplet af ESA - og er i fremtiden med på en række fremtidige missioner – f.eks. OPS-SAT, som sendes afsted i 2017.

Der kan skabes forretning i rummet
CenSec tror på at industrien kan skabe innovativ grobund for en lang række niche-virksomheder. Med tilstedeværelsen i september af Danmarks første astronaut i rummet, Andreas Mogensen, er Danmark stadig en del af det fortløbende rumkapløb – et kapløb, som også indbefatter leverandører til industrien.

- Vi ser frem til at arbejde endnu tættere sammen med de virksomheder og interessenter, der ønsker at indgå i et forretningsnetværk på området med det formål at styrke hver enkelt virksomhed, udtaler Poul-Erik Hansen, Director Business Networks hos CenSec/Inno-Pro.

Du kan læse mere og se det fulde program her.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066