23948sdkhjf

Halvering af B&O’s overskud

Tirsdag satte B&O punktum for et særdeles begivenhedsrigt kvartal, der bød på flere nedjusteringer og fyring af administrerende direktør Torben Ballegaard Sørensen.
Koncernens samlede omsætning blev i regnskabsårets første tre kvartaler på 3,207 mia. kr. mod 3,287 mia. kr. i samme periode sidste år. Dog skyldes tilbagegangen i omsætningen frasalget af Medicom , og reelt er der derfor tale om en omsætningsfremgang på 21 mio. kr. Resultatet af den primære drift blev 219 mio. kr. mod 415 mio. kr. i samme kvartal sidste år, mens resultatet før skat blev på 191 mio. kr. mod 409 mio. kr., et fald på 218 mio. kr.

- Resultatet før skat er blandt andet påvirket af engangsomkostninger og negativ ændring i nettoeffekten af aktiveringer på samlet 58 mio. kr. samt øgede salgs- og marketingomkostninger på godt 50 mio. kr., skriver B&O i sin regnskabsmeddelelses.

For koncernen var tredje kvartals omsætning 1,041 mia. kr., svarende til en omsætningstilbagegang på 177 mio. kr. eller 15 %. Kvartalets resultat før skat blev et overskud på 41 mio. kr. mod 171 mio. kr. sidste år.

Specielt på virksomhedens store afsætningsmarkeder i Danmark, Tyskland og Storbritannien er det gået tilbage for Struer-virksomheden. I de første tre kvartaler har de tre markeder haft en samlet omsætningstilbagegang på 132 mio. kr., heraf 118 mio. kr. i tredje kvartal. Det nordamerikanske marked har for perioden som helhed holdt omsætningsniveauet, men i tredje kvartal haft en omsætningstilbagegang på 17 mio. kr.

Koncernens stærkest voksende geografiske markeder har været Japan, Asia-Pacific, Frankrig og Schweiz med en samlet omsætningsfremgang på 111 mio. kr. i de tre første kvartaler, heraf 18 mio. kr. i tredje kvartal.

Koncernens strategi er fortsat at opretholde et højt aktivitetsniveau på produktudviklingsområdet, at åbne 50 nye B1-butikker årligt på verdensplan, og at realisere det betydelige potentiale, der er i forretningsområder som Automotive og Enterprise og på en række oversøiske markeder.

Omsætningen i regnskabsåret 2007/08 forventes realiseret i niveauet 4,250-4,350 mia. kr., mens resultatet af primær drift forventes mellem 225 og 275 mio. kr. Resultatet før skat forventes at ligge i intervallet 200 til 250 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.117