23948sdkhjf

Højere indtjening i vente

Elektronik og it-virksomheder ser lyst på de sidste måneder af 2015. Det viser DI ITEK nyeste medlemsundersøgelse.
DI ITEKs medlemmer har positive forventninger til deres egen økonomiske situation i 4. kvartal 2015. Det viser det seneste Virksomhedspanel, som spørger til virksomhedernes forventninger til henholdsvis omsætning, indtjening og beskæftigelse i den kommende fremtid.

Størstedelen af virksomhederne svarer, at de forventer en fremgang i omsætning, indtjening såvel som beskæftigelse sammenlignet med samme kvartal sidste år. Særligt positive er forventningerne til indtjening, hvor virksomheder, der repræsenterer 40,5 procent af de beskæftigede, forventer en positiv vækst på mere end 10 procent.

- Det hjemlige marked har i flere år ligget fladt for vores virksomheder. Samtidig har vores branche i mange år kæmpet med, at indtjeningen ikke er fulgt med stigende produktivitet. Vi glæder os derfor over de stigende økonomiske forventninger til indtjening, udtaler Søren Cajus, chefkonsulent i DI ITEK.

Flere beskæftiget i elektronikbranchen
På trods af forventningerne om øget indtjening i det kommende kvartal forventer virksomhederne ikke i samme grad som tidligere at øge antallet af beskæftigede her i landet.

Virksomheder, der repræsenterer 48,9 procent af de beskæftigede, forventer at ansætte nye folk i 4. kvartal 2015, men dette er en tilbagegang i forhold til forventningerne til forrige kvartal, hvor 66,1 procent forventede at anskaffe sig medarbejdere. Til gengæld forventer færre virksomheder at reducere medarbejderskaren i 4. kvartal sammenlignet med 3. kvartal.

- Beskæftigelsen i elektronikbrancherne har været svagt stigende siden begyndelsen af 2014, og vi forventer, at denne positive tendens vil fortsætte. Men det kræver, at vores medlemmer kan få de medarbejdere, de efterspørger, siger Søren Cajus om de seneste tal om beskæftigelsen.

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094