23948sdkhjf

Rekordhøje forventninger

Særligt i 1. kvartal forventer virksomhederne fremgang i indtjeningen. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra DI Digital.
Rekordhøje forventninger til en øget indtjening i 1. kvartal 2016 blandt DI Digitals medlemmer. Det viser DI’s seneste virksomhedspanel, som spørger til virksomhedernes forventninger til henholdsvis omsætning, indtjening og beskæftigelse i den kommende fremtid. Her svarer virksomheder, der repræsenterer 55 procent af de beskæftigede i DI Digital, at de forventer at øge indtjeningen med mere end 10 procent sammenlignet med 1. kvartal sidste år.

- Med disse forventninger til indtjening når vores konjunkturindikator nye højder. Det har været en vedvarende tendens siden 2014, at optimismen er steget kvartal på kvartal. Dette glæder vi os meget over – især i en tid, hvor hjemmemarkedet generelt ligger fladt, så det er eksporten, som trækker økonomien op, siger Søren Cajus, chefkonsulent i DI Digital.

Træg jobskabelse hos de store
Trods de positive forventninger til indtjening falder indikatoren for beskæftigelsesfremgang blandt DI Digitals medlemmer. 38 procent af DI Digitals medlemmer forventer at øge antallet af beskæftigede med mere end 5 procent men da disse virksomheder blot repræsenterer 12 procent af de beskæftigede forventes den samlede beskæftigelsesfremgang i DI Digital at være lavere end forrige kvartal.

DI beregner en konjunkturindikator på baggrund af virksomhedernes forventninger til omsætning, indtjening og beskæftigelse. Undersøgelsen baserer sig på svar fra 56 af DI Digitals medlemmer, som repræsenterer et bredt udsnit af DI Digitals samlede medlemskreds på godt 300 virksomheder.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078