23948sdkhjf

Danske Sandberg har succes på det britiske marked

Den danske producent af it-tilbehør, Sandberg A/S i Birkerød, har på rekordtid erobret markedsandele på det vanskelige britiske marked.
- Vi havde lavet en grundig markedsundersøgelse og vidste, hvilke udfordringer vi stod overfor, siger direktør for salg og forretningsudvikling, Erling Hoff Petersen.

- Strategien var at give de potentielle kunder et entydigt indtryk af vores markedspositionering, værdier og nærmeste konkurrenter. Og det virkede, forklarer Erling Hoff Petersen videre.

På de første 12 måneder har Sandberg opnået at etablere to distributører og har fået forhandleraftaler med tre af de største online-forhandlere, herunder Amazon. Endvidere er der etableret kontakt til ca. 700 individuelle forhandlere, som i større eller mindre grad forhandler Sandbergs brede sortiment.

- Vi er godt tilfredse med, at vi efter en total greenfield-opstart på et helt nyt marked, har kunnet præstere en nettoindtjening på over 300.000 kr. efter bare 12 måneder, fortsætter han. Det har også hjulpet til, at den engelske fagpresse har haft et godt øje til danskerne.

- Vi har fået et meget stort antal positive anmeldelser og endda vundet hele to priser for vores produkter. Det hjælper, når man skal ud og sælge varen, at kunden allerede har læst noget godt om vores varemærke på forhånd. Det er gratis reklame, men kræver et meget stort stykke fodarbejde og en god kontaktdatabase. Den har vi takket være vores grundige forarbejde og lokale kontakter, slår Erling Hoff Petersen fast.

Forventningerne til fremtiden er da også høje. Sandberg forventer således, at man i 2009 vil kunne opnå en nettoindtjening på det britiske marked på den gode side af 2 mio. kr.

Kilde: Sandberg A/S - http://www.sandberg.it

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079