23948sdkhjf

Salg af Hillerød-firma fører til flere job

Der er flere arbejdspladser på vej til Hillerød, efter at en af byens store virksomheder er blevet købt af den svenske kapitalfond IK Investment Partners.
Det drejer sig om teknologivirksomheden Ellab. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

For IK Investment Partners er formålet med købet at skabe yderligere vækst hos Ellab, der i forvejen kan fremvise millionstore overskud de seneste år. Købet er også godt nyt for Hillerød.

- Den forretningsplan, der er på tale lige nu, det er en forretningsplan, hvor vi skal skabe yderligere vækst, og det vil jo naturligt medføre, at der også kommer flere arbejdspladser, siger Peter Krogh, der er administrerende direktør hos Ellab, der producerer og sælger måleudstyr til medicinal- og fødevarebranchen samt hospitaler, til avisen.

Planerne om flere medarbejdere får ikke virksomheden til at kigge efter nye lokaler.

- Vi kan sagtens blive i Hillerød, for vi har god plads i vores nuværende bygning, siger Peter Krogh til Frederiksborg Amts Avis.

Men selvom Peter Krogh har løftet sløret for, at det nye samarbejde betyder flere arbejdspladser, så kan han ikke oplyse, hvor mange der er tale om. Virksomheden beskæftiger i dag cirka 70 medarbejdere i Hillerød og 50 medarbejdere i udenlandske datterselskaber.

Parterne i handlen ønsker ikke at oplyse købsprisen, men i foråret blev et beløb på helt op mod en milliard kroner nævnt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065