23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply

William Demant vil lukke helt i Thisted

Selskabets resterende aktiviteter i Thisted - hvor der omkring 210 medarbejdere - må lade livet i effektiviseringens navn

William Demant planlægger at flytte de resterende aktiviteter i Thisted til Polen inden udgangen af 2018. Det fremgår af selskabets rapport for 1. halvår 2016, som netop er offentliggjort.

Der er omkring 210 medarbejdere i Thisted.

Målet er omkostningseffektivitet og skalérbarhed til lavere omkostninger, som er omdrejningspunkter for en række strategiske tiltag for perioden 2016-2018.

- Vi betragter omkostningseffektive og stærke drifts- og F&U-funktioner som nogle af de vigtigste bidragydere til den fremtidige vækst i resultatet. Vi vil derfor fortsætte med at flytte driftsaktiviteter til Polen og Mexico, fremgår det i halvårsrapporten.

Mulighed for flere job i Danmark

Ud over den mulig afvikling i Thisted samt lukningen af produktionen i Eagan, USA, der blev gennemført i første halvdel af 2016, overvejer William Demant også muligheden for at flytte F&U-aktiviteter fra Schweiz til Polen og Danmark, hvor selskabet så forventer at øge antallet af medarbejdere.

- Vi har nu taget det næste skridt i vores ambitiøse plan for at opnå yderligere effektivitet og understøtte vores fremtidige vækst, da jeg mener, det er yderst vigtigt, at vi etablerer stærke og omkostningseffektive drifts- og F&U-funktioner for at kunne bevare vores konkurrenceevne på hearing healthcare-markedet, siger Niels Jacobsen, administrerende direktør for William Demant Holding i en kommentar til halvårsrapporten.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11