23948sdkhjf

Danmarks nyeste robotvirksomheder gør sig til

Hvad er det lige, landets mest lovende robotfirmaer kan? Find ud af det næste uge
En robotarm, der selv kan regne ud, hvordan den skal svejse, et fleksibelt plukkerobot-modul samt en cloudbaseret ’multi-sensorløsning’ og en lille robotfigur med udskiftelig ’hjerne’.

Det er de fire produkter, fire af Danmarks mest lovende robotvirksomheder viser frem på den store elektronikmesse E-16 i Odense i næste uge. Corepath Robotics, Nordbo Systems, Kubo og Sensohive hedder de. Alle er de del af robot startup-miljøet i Odense med plads i Odense Robotics StartUp Hub.

De fire virksomheder udstiller på E-16s nye Innovationszone. Det kreative område byder på en række aktiviteter indenfor teknologier med fremtidsperspektiv. Du kan blandt andet møde UAS Drone Test Center Denmark, DTU og Odense Robotics.

Mere konkret har Sensohive udviklet en cloudbaseret ’multi-sensorløsning’, der kan måle og regulere fx temperatur og luftfugtighed fra et stort antal sensorer. En lille robotfigur med udskiftelig ’hjerne’, som kan bruges til at lære selv børnehavebørn programmeringssprog gennem leg og kreativ opgaveløsning, er firmaet Kubos kerneprodukt. Startup'en Corepath Robotics udviklet en robotarm, der selv kan regne ud, hvordan den skal svejse, slibe eller fræse – blot ved at scanne området. Endelig er der Nordbo Systems, som står bag et fleksibelt plukkerobot-modul, der hurtigt kan sortere eller lægge emner i kasser.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093