23948sdkhjf

OJ Electronics finder ny dansk samarbejdspartner

Fremover er det ét selskab, som skal forhandle Sønderborgfirmaets produkter i Danmark
OJ Electronics har valgt Automatikcentret som eneforhandler i Danmark af deres HVAC produktprogram.

- OJ Electronics udvikler og producerer en bredt vifte af produkter målrettet HVAC markedet, både som systemløsninger og som stand-alone produkter. Det har for os været afgørende, at vi i vores nye forhandler kunne se en værdiskabelse for vore kunder, oplyser Jesper Jacobsen, eksportchef ved OJ Electronics, til Electronic Supply.

Firmaets HVAC produktsortiment bestående af blandt andet styringer, drives, temperatursensorer, trykmålere, fugt- og VOC sensorer. Den nye forhandler, Automatikcentret, har over 20 års erfaring i branchen med netop bygningsautomatik.

Mange mindre ordrer
- Automatikcentret er baseret på en forretningsmodel af mange og typisk mindre ordrer – hvilket passer perfekt til den udfordring OJ Electronics stod med, lyder det fra Jesper Jacobsen.

Tidligere forsøg har ikke haft de ønskede resultater.

- Vi har tidligere haft et samarbejde med forskellige grossister på det danske marked, men det har været vanskeligt for både grossisterne og for OJ Electronics at gøre aftalen økonomisk rentabel. Disse aftaler er derfor lukket ned i god ro og orden. Vi har siden været på udkig efter en samarbejdspartner, som både kan se værdien i vore produkter og de kunder, vi kan formidle, og som samtidig besidder de faglige kvalifikationer og tekniske indsigt, der er afgørende for, at vore kunder oplever aftalen som værdiskabende. Disse egenskaber har vi fundet i Automatikcentret.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125