23948sdkhjf

Robotcenter flytter fra Syddansk Universitet

SDU’s Center for Playware flytter i januar 2009 til Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og får som ny samarbejdspartner Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).
Centerets ankermænd, professor Henrik Hautop Lund fra Det Tekniske Fakultet og lektor Carsten Jessen fra Det Humanistiske Fakultet, flytter med centeret og står fortsat for dets forskning og udvikling.

Baggrunden for flytningen er, at Center for Playware øjner en mulighed for en forskningsmæssig udvikling og tilføring af nye ressourcer på DTU i samarbejde med DPU. Centeret arbejder videre ud fra sit oprindelige formål: At forske i og finde nye muligheder for at bruge robotteknologi til at fremme leg og læring, fx ved at lave intelligente legeredskaber. Dekan Per Michael Johansen, Det Tekniske Fakultet:

- På SDU har Center for Playware taget sine første skridt i et solidt fagligt miljø. Den udvikling, der sker nu, er meget naturlig: Nu er centeret modent til at tage sine næste skridt mod nye muligheder – de muligheder som DTU og DPU altså tilbyder. Det væsentligste her er, at forskningen i playware bliver styrket endnu mere og kan vokse i nye retninger inden for den danske forskningsverden samt i udvikling af nye produkter til glæde for legende børn og voksne.

Flemming G. Andersen, dekan på Det Humanistiske Fakultet, tilføjer:

- For os har det tværgående samarbejde med ingeniørerne været utroligt spændende. For samarbejdet bekræfter, at teknologisk og humanistisk forskning sagtens kan supplere og styrke hinanden. Derfor ser vi den erfaring, vi nu har fået med Center for Playware, som første spadestik i en sund proces, der i andre, fremtidige forskningsprojekter kan tjene til inspiration.

Center for Playware flytter til DTU primo januar 2009 og bliver der tilknyttet Institut for Elektroteknologi.

Kilde: Syddansk Universitet - http://www.sdu.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109