23948sdkhjf

Forbedret indtjening gearer Ambu til yderligere vækst

2007/2008 har været et tilfredsstillende år for Ambu, hvor væksten har nået nye højder, og indtjeningen er blevet forbedret. Virksomheden er nu gearet til yderligere vækst.
Ambu skærper nu sin strategi, og virksomheden geares til yderligere vækst og en forbedring af indtjeningen. Nøgleordene i de kommende par år er yderligere intensivering af salgsindsatsen, innovation og ”operational excellence” – de tre ting i forening skal danne grundlag for øget vækst, forbedret konkurrenceevne og en større markedsandel.

- I det forløbne år har Ambu vist, at det kan lade sig gøre at få væksten op på et højere niveau, og nu arbejder vi meget målbevidst på at skabe yderligere fremdrift i hele virksomheden. Vi kan konstatere, at der er attraktive vækstmuligheder for de virksomheder, der lykkes med at lancere nye innovative engangsprodukter inden for de områder, hvor vi opererer – det potentiale ønsker vi at udnytte. Jeg mener, at vi har et godt udgangspunkt, og nu skruer vi yderligere op for ambitionsniveauet inden for produktudvikling, ligesom vi har planer om tilkøb af nye aktiviteter og en mere aktiv indsats på nye vækstmarkeder. Vurderingen er, at efterspørgslen efter Ambu's produkter kun i begrænset omfang er påvirket af den nuværende lavere vækst i verdensøkonomien, men vi følger udviklingen meget nøje, siger Lars Marcher, administrerende direktør.

Resultat for 2007/2008
Omsætningen blev i 2007/2008 på 784,4 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 10 % i forhold til det foregående regnskabsår. Væksten i både Europa og USA har været tilfredsstillende og betydeligt højere end markedsvæksten. Omsætningen har været stigende inden for alle forretningsområder. Væksten var dog højest inden for Respiratory Care og Neurology.

Driftsresultatet steg med 25 % til 86,4 mio. kr. mod 69,2 mio. kr. i 2006/2007. Forbedringen kan primært tilskrives den højere omsætning og en forbedret bruttoresultatgrad. Årets resultat udgjorde 50,0 mio. kr. mod 42,8 mio. kr. i 2006/2007.

Forventninger til 2008/2009
I 2008/2009 forventes den samlede omsætning at stige i niveauet 8 % til ca. 850 mio. kr. Denne forventning er baseret på en gennemsnitlig kurs på USD på 550.


Kilde: Københavns Fondsbørs

Læs mere om: Ambu
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085