23948sdkhjf

Forsvarsfirma på rummission

Falck Schmidt Space har lavet komponenter til ny sol-satellit. Flere rum-opgaver venter i fremtiden
Flere års arbejde giver bonus i Odense. Falck Schmidt Defence Systems og Falck Schmidt Advanced Composite Engineering er blevet leverandører til ESA, det europæiske rumagentur. Det skriver TV2Fyn.

De fynske virksomheder har sammen med det spanske firma Sener udviklet en platform, en såkaldt boom, til måleudstyr på satellitten Solar Orbiter.

- Vi har tidligere leveret dele til NASA, men det her er den største komponent, vi har leveret til rummet. Det er virkelig stort, siger Kasper Falck Schmidt, der er salgschef i Falck Schmidt Space, til TV2Fyn.

Flere komponent-ordrer i fremtiden
Det har Falck Schmidt lavet
Boom'en, de danske firmaer har været med til at lave, har tre arme, som kan folde sig sammen og ud.

Den består af tre dele. En trefod, et rør på 1,7meter og et andet rør på 1,5 meter med en diameter på 8 centimeter.

Rørene er fremstillet af kulfiber, og enderne af titanium. Delene bliver limet sammen i Odense.

Opgaven er resultatet af to et halvt års arbejde. Det seneste år har Odense-firmaet co-designet, bygget og testet instrumentet. Et sæt er allerede leveret til vibrations- og støjtest hos Airbus.

Perspektiverne i opgaven strækker sig dog meget længere end blot Solar Orbiter-satellitten.

Opgaven betyder nemlig, at Falck Schmidt har opnået standardcetificering af ESA. Derfor er firmaet fremover i spil med komponenter til alle europæiske satellitter.

Kilde: TV2Fyn

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078