23948sdkhjf

Goddag til over 200 nye medarbejdere på ét år

Rekord på top- og bundlinje hos Systematic i Aarhus har skabt masser af arbejdspladser, og firmaet leder efter små 90 ekstra

Systematic i Aarhus lendede rekordomsætning på 685 mio. kr. med et overskud før skat på 73 mio. kr. - virksomhedens hidtil bedste resultat - i 2015/16. Samtidig er ordrebogen rekordstor.

- Vi er lykkedes med en række produkter og salg til internationale kunder, der styrker vores samlede forretning og tilstedeværelse på de internationale markeder, siger Michael Holm, CEO, Systematic om årets resultat.

Systematics år i tal

• Omsætning 685 mio. kr. - mod 505 mio. kr. i 2014/2015

• Overskud før skat på 73 mio. kr. mod 43,3 mio. kr. året før

• Egenkapital 192 mio. kr.

• 650+ medarbejdere

Ved indgangen til regnskabsåret 2016/2017 står firmaet med den største ordrebog nogensinde. Forventningen er derfor stabil udvikling i omsætning og indtjening i indeværende år .

International vækst

- Det seneste års vækst er skabt på tværs i forretningen. Vi er fx lykkedes med eksport af vores servicelogistik-løsning til hospitaler. Senest til Finland og Australien, forklarer Michael Holm.

Systematic har desuden solgt et større it-projekt til det newzealandske forsvar, hvilket betyder en række medarbejdere udstationeres i landet for en periode.

Skaber arbejdspladser - masser af arbejdspladser

Udlandets stigende interesse for firmaets løsninger skaber arbejdspladser.

Den stigende interesse og antallet af nye ordrer betyder, at firmaet de seneste 14 måneder har ansat hele 230 nye medarbejdere. Virksomheden beskæftiger i dag over 650 ansatte.

Og man er på jagt efter mange flere.

- Vi har p.t. 88 ledige stillinger og investerer i at gøre såvel os selv som Aarhus til et attraktivt sted at arbejde, siger Michael Holm.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094