23948sdkhjf

Odense løfter sløret for næste elektronikmesse

Elektronikmessen i Odense har skudt gang i planlægningen af næste messe, E-18, som finder sted d. 11.-13. september 2018

Hos Odense Congress Center (OCC) glæder de sig over de positive tilbagemeldinger og fremgangen for årets elektronikmesse E-16. Og med en succes i bagagen melder man nu datoen for E-18 ud: Den d. 11. - 13. september 2018 i OCC. 

- De positive tilbagemeldinger fra både besøgende og udstillere har været overvældende, og resultaterne fra vores evalueringer understreger blot, at E-16 var en succes. Der er ingen tvivl om, at Elektronikmessen er et kæmpe omdrejningspunkt i hele branchen. Derfor vil det omfattende konferenceprogram, det store fokus på business og netværk og en høj prioritering af udvikling og teknologi fortsæt være grundelementerne for E-18, siger projektchef Iben Malling.

Vil udvide udbuddet 

Projektchefen har også store ambitioner for fremtiden og er allerede i gang med planlægningen af E-18. Det gælder både i forhold til at udvide udbuddet af udstillere, at brede messen ud på flere kvadratmeter, og ikke mindst at øge besøgstallet.

- Vi har en klar målsætning om at

Fakta – E-16

-        E-16 var den 8. elektronikmesse i Odense Congress Center.

-        3608 besøgende gik igennem dørene til E-16, som dermed slog besøgsrekorden fra 2014, 2012 og 2010.

-        E-16 havde et konferenceprogram med over 70 fagligt funderede indslag

fortsætte den positive udvikling af Elektronikmessen, så vi kan afholde en endnu større og endnu bedre messe i 2018, siger Iben Malling.

E-18 har allerede mødt opbakning fra elektronikbranchen, hvor flere udstillere og samarbejdspartnere har meldt sig på banen. 

Fortsætter ufortrødent trods konkurrence

Mens elektronikmessen i Odense holder sit vanelige friår har messecentret i Herning barslet med en ny elektronikmesse, EOT- Electronics of Tomorrow, som løber af stablen i efteråret 2017.

I Odense har man noteret sig konkurrencen, og Iben Malling medgiver, at der er mange sammenfald i indhold og opbygning.

- Vi kommer til at dele en stor pulje af udstillere. I forhold til  samarbejdspartnere kommer vi også til a dele nogen, siger Iben Malling til Electronic Supply.

Hun forventer dog, at de fleste holder fast i E-18 og Odense, selvom de også måtte komme til at vælge EOT i Herning til.

- Vi fortsætter ufortrødent med planerne for fremtiden, slår projektchefen fast.

Læs mere om: E-18
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079