28. april 2008 blev satellitten
AAU2 sendt ud i rummet. Dermed kan studerende og forskere på Aalborg Universitet nu fejre satellittens et års fødselsdag. Det skriver DR Nord.
Om der også bliver en to års fødselsdag er uvist, for det er nemlig planen, at satellitten fremover skal leve sit eget liv ude i verdensrummet. I hvert fald vil de studerende på universitetet nu afbryde kontakten til satellitten og i stedet påbegynde arbejdet med en ny satellit.