Divus udvikler og producerer robuste og pålidelige produkter til visualisering, betjening og overvågning på pc-baseret teknologi og henvender sig specielt til industri- og bygningsautomation.
Divus’ brede sortiment omfatter industrimonitorer fra 6,5” til 21”, såkaldte box pc’er samt kompakte monitorer med indbygget pc. Ligeledes leveres vandalsikrede touch-skærme, planforsænkede løsninger, slim-line versioner, lysstærke TFT-farvedisplays og meget mere Produkterne opfylder kravene iht. IP65.
Divus’ produkter er modulopbyggede, så de kan konfigureres og opbygges til alle tænkelige løsninger.
- Med den nye aftale i hus har vi taget et vigtigt skridt i trit med vores vækststrategi, udtaler marketingchef Steen Kaalund, og fortæstter:
- Dette skyldes dels, at sortimentet matcher vores nuværende kompetenceområde og dels, at sortimentet støtter vores målsætning om at fastholde positionen som den bedste og vigtigste partner for den danske el-industri og i installatørbranchen hvad angår systemløsninger og produkter til:
Energioptimering ved hjælp IBI, KNX/EIB og Ethernet, samt nødvendige trådløse teknologier. Det øgede fokus på CO2-udslippet skaber et enormt behov for at spare og udnytte al energi.
Interface og kobling af power og kommunikation i industrielle anlæg og miljøer dvs. føre signaler fra ét sted til et andet, blandt andet via industrielt Ethernet.
Komfortstyring og sikkerhed i bolig- og erhvervsbyggeri.
På baggrund af monitorernes design og pc’ernes tekniske performance har Divus naturligvis skabt sig en række særdeles interessante referencer i meget krævende miljøer.
Ud over den nye aftale med Wexøe A/S har Divus i dag også salg og distribution i flere andre europæiske lande.
