23948sdkhjf

Nystartede it-virksomheder trodser finanskrisen

Danske iværksætter-virksomheder inden for informations- og kommunikationsteknologi er præget af optimisme og tro på fremtiden, viser ny analyse.
Færre iværksætter-virksomheder i IKT-sektoren oplever, at de er ramt af krisen, end det generelle billede i erhvervslivet. Virksomheder, der for et halvt år siden var ramt af kreditklemmen pga. stramninger blandt pengeinstitutterne, har fornyet deres kreditaftaler og forventer færre problemer fremover. Mere pressede er de IKT-iværksætter-virksomheder, som er finansieret med venturekapital.

– Analysen viser, at vi har stærke og levedygtige iværksættervirksomheder inden for it- og teleområdet. Og at regeringens bankpakker har haft den ønskede effekt på dette område, idet virksomhederne melder, at de har fornyet deres kreditaftaler med pengeinstitutterne. Men vi skal naturligvis fortsat holde skarpt øje med udviklingen, også for de virksomheder, der er afhængig af venturekapital, siger videnskabsminister Helge Sander.

IT-Væksthuset har for Videnskabsministeriet gennemført interviewundersøgelsen blandt 40 IKT-virksomheder med adresse på IT-Væksthuset 5te, 5teUnit og i Symbion Science Park. Resultatet er sammenholdt med en række andre undersøgelser samt data fra Danmarks Statistik. Undersøgelsen viser blandt andet, at kun halvdelen af IKT-virksomhederne melder, at de er ramt af krisen. Det er langt mindre end for erhvervslivet som helhed.

– Undersøgelsen tegner et billede af en branche, der er vant til at operere med høj risiko, og som har en betydelig omstillingsparathed. Branchen styrkes også af, at den skal levere løsninger til andre virksomheder, der ønsker at komme hurtigt ud af krisen. IKT ses også som medicin mod finanskrisen, fastslår Helge Sander.

Kilde: Videnskabsministeriet - http://www.vtu.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093