23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til elektronikindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Danmarks Eksportråd
Jarl Frijs-Madsen er udnævnt til chef for Danmarks Eksportråd og dermed daglig leder af Udenrigsministeriets kommercielle arbejde inden for eksportfremme, investeringsfremme, handelspolitik og kommerciel innovation.

Danmarks Eksportråd har 350 medarbejdere og yder service til danske virksomheder og udenlandske investorer gennem 90 repræsentationer på over 60 markeder.

Fujitsu Technology Solutions
Lars Wørzner, har overtaget ledelsen af Fujitsu Technology Solutions, der blev etableret i april, da Fujitsu overtog Siemens’ andel i det fælles selskab Fujitsu Siemens Computers. Han afløser Niamh Spelman, der bliver chef for emerging markets i Fujitsu Technology Solutions.

Humac A/S
Thormodur Jónsson, Bjarni Thorvardur Akason, Valdimar Grimsson og Sten Mortensen er alle udtrådt af bestyrelsen. De afløses af Evgeny Butman (ny formand), Alexander Domanitskiy og Erik Merabyan.

Humac er blandt de største Apple-forhandlere i Europa.

Microsoft
Klaus Holse Andersen er udnævnt til area corporate vice president for Vesteuropa og dermed øverste ansvarlig for Microsofts markedsaktiviteter i 14 lande.

Samtidig er Charlotte Mark udnævnt til administrerende direktør for Microsoft Development Center Copenhagen i Vedbæk, mens Kamilla Jørning Roost bliver ansvarlig for Windows-forretningen til danske virksomheder.

ThyssenKrupp Elevator A/S
Torbjørn Endrerud, Norge, er fratrådt som formand, men forbliver i bestyrelsen. Geir Johannes Hansen, Hans Lødrup og Thomas Halken er alle udtrådt af bestyrelsen, hvor de afløses af Ove Villefrance Beier Madsen (ny formand), Marcys André Ketter og Helmut Karl Müller.

Samtidig er Thomas Halken indtrådt som medlem af direktionen og ny administrerende direktør.

ThyssenKrupp udvikler blandt andet elevatorer, rulletrapper og monolifte.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078