23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce
Annonce

NKT Cables køber kinesisk højspændingskabelfabrik

NKT Cables har underskrevet en endelig købsaftale med Xinhua Cables Group om 100 % overtagelse af en højspændingskabelfabrik i Hejian City, som ligger i den kinesiske Hebei provins.
Annonce

Købet er en del af NKT Cables’ strategi for udbygning af sin tilstedeværelse på det voksende kinesiske marked. Kina er i dag det hurtigst voksende forretningsområde i NKT Cables, drevet af betydelige infrastrukturinvesteringer inden for energiforsyning og transport. Købet skal ses i sammenhæng med, at NKT Cables allerede i dag sælger og producerer mellemspændingskabler og køreledninger til højhastighedstog i Kina.

Annonce

NKT Cables forventer at afslutte transaktionen senest den 1. januar 2010, og de mellemliggende måneder vil blive brugt til at få de endelige formaliteter på plads og til at færdiggøre due diligence undersøgelserne.

- Kabelfabrikken er relativt nyetableret, og dens produktionskompetence indenfor højspændingskabler vil i kombination med NKT Cables’ viden, referencer og tilbehørssortiment udgøre et attraktivt tilbud til markedet. Fabrikken har tre hovedproduktionslinjer og kan producere og teste kabler op til 500 kV, skriver NKT i en pressemeddelelse.

Annonce

NKT Cables har været til stede i Kina i næsten 15 år og har i denne periode opbygget en produktions- og salgsplatform med betydelige kompetencer inden for specielt mellemspændingskabler og tilbehør samt køreledninger til højhastighedstog. Disse aktiviteter forventes i 2009 at realisere en omsætning over 100 mio. euro.

Annonce

Købssummen er opgivet til 150 mio. kr.

Annonce
Annonce

Kilde: NKT Cables - http://www.nktcables.dk

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|instance-web04