Kan du så forstå det?
- Vores interesse ligger ikke så meget i at få lyd og tale til at lyde bedre. Vores interesse ligger i at få mennesker til at forstå det bedre.
Sådan sammenfatter Jan Østergaard, professor på Institut på Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet, indsatsen på universitetets nyeste forskningscenter, som han er daglig leder af.
Centret hedder Caspr og forsker i akustisk signalbehandling, og det sker på en hel række felter.
Man arbejder i første omgang med lyd til hørehæmmede, men på længere sigt har man ambitioner om at arbejde med lyd i skoler med meget støj, lyd til jagerpiloters hovedtelefoner, lyd i biler, lyd til demente og meget andet.
Mange støjkilder
- Det handler altså om, hvordan man får mest muligt af den gode information, som kommer fra mange kilder, ind i hovedet på folk ved hjælp af hovedtelefoner, høreapparater eller lignende, siger Jan Østergaard.
Udfordringerne ligger i, at mennesker i dag er omgivet af mange støjkilder:
- Der er andre mennesker, der snakker, der er vægge, der reflekterer lyd, der er støj fra biler, støj fra maskiner, og det betyder alt sammen, at det nogle gange er vanskeligt at fange den information, man har brug for.
- Hvis vi kan få den rigtige lyd eller information frem til en bruger, selv under vanskelige forhold, så er vi kommet langt, konstaterer Jan Østergaard.
Han erkender, at der allerede i dag findes mange hjælpemidler, men at man på Caspr i højere grad arbejder med, hvordan det skal gøres ud i fremtiden.
- For eksempel ønsker vi at arbejde meget mere med trådløse signaler. Sagen er jo, at stort set ligegyldigt, hvor du befinder dig, er der folk med smartphones eller tablets, og i hver af dem sidder der en mikrofon.
- Disse mikrofoner er trådløse, og derfor kan vi bruge dem. Måske er der en mikrofon i nærheden af en støjkilde, og dermed kan vi sortere denne støj fra i den lyd, der sendes til modtageren.
- Det kan også være, at der er en mikrofon i nærheden af den person, vi taler med, og så kan vi få lyden fra denne mikrofon direkte ind i øret, fortæller Jan Østergaard, der konkluderer, at den trådløse fremtid betyder meget for forskningen på Caspr.
- Vi skal være koblet på hele tiden, siger han.
Social robot
Nogle af de tilknyttede forskere arbejder med neurale netværk, hvor man lader maskiner stå og tygge på en masse lyd, for eksempel i et tætpakket lokale, så de kan grave lige nøjagtig de informationer frem, der er vigtig for brugeren.
Der er også en gruppe, der arbejder med synet i et forsøg på at forbedre kommunikation.
Projektet handler om at registrere, hvor et menneske kigger hen og på den måde udlede, hvem personen ser på, for det er sandsynligvis også den, som personen taler med.
Andre arbejder med en såkaldt social robot ved navn iSociobot. Den kan ved hjælp af diverse sensorer opfatte lyd, genkende ansigter, bevæge sig uden om forhindringer, sige noget og lave enkle ansigtsudtryk. Tanken er, at den eksempelvis kan indgå som et supplement til menneskelig omsorg for demente.
- I Caspr samarbejder vi med teamet bag iSociobot-projektet og kan dermed benytte mange af deres videnskabelige resultater og teknologier. iSocibot giver desuden en spændende og alternativ platform, hvor teknologier udviklet i Caspr kan afprøves, forklarer Jan Østergaard.
Forskning i parkeret bil
Centret vil i samarbejde med Sektionen for Signal og Informationsbehandling desuden arbejde med projekter, som skal forenkle anden forskning.
Det er for eksempel årsagen til, at man har parkeret en Audi A6 i et indhak, hvor den ikke kan køre nogen steder. Men det skal den heller ikke.
Til gengæld er den plastret til med højttalere indvendigt og ved hjælp af dem kan man simulere forskellige former for bilstøj. Derved kan bilen bruges til test af diverse lydudstyr uden at komme ud at køre.
- En bil rummer temmelig kompleks akustik, som gør det vanskeligt at bruge eksempelvis høreapparater, fortæller Jan Østergaard.
- Samtidig er det dyrt og besværligt at forske i problemerne, fordi bilen skal ud at køre for at give en realistisk situation. Men det behøver man altså ikke med vores, tilføjer han.
Lyddødt rum
Noget tilsvarende gælder et lyddødt rum i universitetets kælder. Det reflekterer absolut ingen lyd, så det man hører er alene lyden fra 43 højttalere, der kan gengive lyden fra et hvilket som helst miljø.
Hovedmanden bag forskningen i rummet hedder Neo Kaplanis og er erhvervs-ph.d., idet han også arbejder som tonemester hos Bang & Olufsen foruden at være tilknyttet Sektionen for Signal og Informationsbehandling.
Han har udviklet et optage-system, som optager lyden eksempelvis i en bil, en almindelig dagligstue, en koncertsal eller hvad det nu kan være, og så kan denne lyd reproduceres i det lyddøde rum på universitetet.
Systemet optager dog ikke lyden på traditionel vis, men laver hvad man kan kalde et akustisk fingeraftryk af lyden, idet systemet også registrerer præcist hvor rummets refleksioner kommer fra.
Når man sidder midt mellem højttalerne, hører man altså udelukkende højttalernes lyd, der ikke som ellers i et hvilket som helst lokale reflekteres fra vægge og hvad der ellers er i rummet.
Her får man den rene lyd, og det er for eksempel let at høre forskel på nogle af Europas kendte koncertsale.
Netop evnen til at genskabe akustiske miljøer gør det langt mere overskueligt at teste diverse udstyr. Man behøver eksempelvis ikke leje en af de store koncertsale for at teste udstyr i den...
Bygger på tidligere forskning
Caspr råder modsat også over en efterklangsrum, hvor lyden reflekteres i helt op til 13 sekunder. Det kan blandt andet bruges til at måle byggematerialers evne til lyddæmpning.
Jan Østergaard peger på, at centret er udsprunget af et institut, hvor en stribe af eksperter længe har arbejdet med tingene:
- Det er mange af deres idéer, som vi har udpeget som de kerneområder, vi gerne vil intensivere forskningen i. Vi begynder altså ikke helt forfra.
- Nogle af vores idéer lyder måske vilde, men vi har fokus på at lave noget, der reelt kan blive til noget i praksis. Vi kan nok ikke byde på resultater i løbet af et halvt år, men modsat regner vi heller ikke med en meget lang tidshorisont.
- Jeg vil tro, at vi måske inden for fem år vil kunne præsentere nye maskiner til at putte i ørerne, eller hvor de nu kommer hen, som kan noget helt nyt, siger Jan Østergaard.
Samarbejde med Oticon
Bag centret står tre professorer, som har hentet de økonomiske midler hjem, og pengene giver mulighed for at ansætte seks forskere direkte til projekterne, mens man selvfølgelig også arbejder sammen med de mennesker, der har forsket i emnerne i flere år.
Desuden er der tilknyttet studerende på mange niveauer til projekterne under Caspr.
En god del af midlerne kommer fra Oticon Fonden og Oticon A/S, der blandt andet producerer høreapparater og stadig har en afdeling i Thisted:
- Vi er rigtig glade for at arbejde sammen med industrien, ikke mindst Oticon, som er meget åbne over for at kigge på de muligheder, som trådløse forbindelser giver. Og vi vil også gerne arbejde sammen med andre virksomheder, understreger Jan Østergaard.
