23948sdkhjf

Kan du så forstå det?

| Af Flemming Junker og Claus Søndberg (foto) | Tip redaktionen om en historie

En Audi på gangen og en virtuel koncertsal i kælderen. Nyt center på Aalborg Universitet forsker i bedre opfattelse af lyd og tale

- Vores interesse ligger ikke så meget i at få lyd og tale til at lyde bedre. Vores interesse ligger i at få mennesker til at forstå det bedre.

Sådan sammenfatter Jan Østergaard, professor på Institut på Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet, indsatsen på universitetets nyeste forskningscenter, som han er daglig leder af.

Centret hedder Caspr og forsker i akustisk signalbehandling, og det sker på en hel række felter.

Man arbejder i første omgang med lyd til hørehæmmede, men på længere sigt har man ambitioner om at arbejde med lyd i skoler med meget støj, lyd til jagerpiloters hovedtelefoner, lyd i biler, lyd til demente og meget andet.

Mange støjkilder
- Det handler altså om, hvordan man får mest muligt af den gode information, som kommer fra mange kilder, ind i hovedet på folk ved hjælp af hovedtelefoner, høreapparater eller lignende, siger Jan Østergaard.

Udfordringerne ligger i, at mennesker i dag er omgivet af mange støjkilder:

- Der er andre mennesker, der snakker, der er vægge, der reflekterer lyd, der er støj fra biler, støj fra maskiner, og det betyder alt sammen, at det nogle gange er vanskeligt at fange den information, man har brug for.

- Hvis vi kan få den rigtige lyd eller information frem til en bruger, selv under vanskelige forhold, så er vi kommet langt, konstaterer Jan Østergaard.

Han erkender, at der allerede i dag findes mange hjælpemidler, men at man på Caspr i højere grad arbejder med, hvordan det skal gøres ud i fremtiden.

- For eksempel ønsker vi at arbejde meget mere med trådløse signaler. Sagen er jo, at stort set ligegyldigt, hvor du befinder dig, er der folk med smartphones eller tablets, og i hver af dem sidder der en mikrofon.

- Disse mikrofoner er trådløse, og derfor kan vi bruge dem. Måske er der en mikrofon i nærheden af en støjkilde, og dermed kan vi sortere denne støj fra i den lyd, der sendes til modtageren.

- Det kan også være, at der er en mikrofon i nærheden af den person, vi taler med, og så kan vi få lyden fra denne mikrofon direkte ind i øret, fortæller Jan Østergaard, der konkluderer, at den trådløse fremtid betyder meget for forskningen på Caspr.

- Vi skal være koblet på hele tiden, siger han.

Social robot
Nogle af de tilknyttede forskere arbejder med neurale netværk, hvor man lader maskiner stå og tygge på en masse lyd, for eksempel i et tætpakket lokale, så de kan grave lige nøjagtig de informationer frem, der er vigtig for brugeren.

Der er også en gruppe, der arbejder med synet i et forsøg på at forbedre kommunikation.

Projektet handler om at registrere, hvor et menneske kigger hen og på den måde udlede, hvem personen ser på, for det er sandsynligvis også den, som personen taler med.

Andre arbejder med en såkaldt social robot ved navn iSociobot. Den kan ved hjælp af diverse sensorer opfatte lyd, genkende ansigter, bevæge sig uden om forhindringer, sige noget og lave enkle ansigtsudtryk. Tanken er, at den eksempelvis kan indgå som et supplement til menneskelig omsorg for demente.

- I Caspr samarbejder vi med teamet bag iSociobot-projektet og kan dermed benytte mange af deres videnskabelige resultater og teknologier. iSocibot giver desuden en spændende og alternativ platform, hvor teknologier udviklet i Caspr kan afprøves, forklarer Jan Østergaard.

Forskning i parkeret bil
Centret vil i samarbejde med Sektionen for Signal og Informationsbehandling desuden arbejde med projekter, som skal forenkle anden forskning.

Det er for eksempel årsagen til, at man har parkeret en Audi A6 i et indhak, hvor den ikke kan køre nogen steder. Men det skal den heller ikke.

Til gengæld er den plastret til med højttalere indvendigt og ved hjælp af dem kan man simulere forskellige former for bilstøj. Derved kan bilen bruges til test af diverse lydudstyr uden at komme ud at køre.

- En bil rummer temmelig kompleks akustik, som gør det vanskeligt at bruge eksempelvis høreapparater, fortæller Jan Østergaard.

- Samtidig er det dyrt og besværligt at forske i problemerne, fordi bilen skal ud at køre for at give en realistisk situation. Men det behøver man altså ikke med vores, tilføjer han.

Lyddødt rum
Noget tilsvarende gælder et lyddødt rum i universitetets kælder. Det reflekterer absolut ingen lyd, så det man hører er alene lyden fra 43 højttalere, der kan gengive lyden fra et hvilket som helst miljø.

Hovedmanden bag forskningen i rummet hedder Neo Kaplanis og er erhvervs-ph.d., idet han også arbejder som tonemester hos Bang & Olufsen foruden at være tilknyttet Sektionen for Signal og Informationsbehandling.

Han har udviklet et optage-system, som optager lyden eksempelvis i en bil, en almindelig dagligstue, en koncertsal eller hvad det nu kan være, og så kan denne lyd reproduceres i det lyddøde rum på universitetet.

Systemet optager dog ikke lyden på traditionel vis, men laver hvad man kan kalde et akustisk fingeraftryk af lyden, idet systemet også registrerer præcist hvor rummets refleksioner kommer fra.

Når man sidder midt mellem højttalerne, hører man altså udelukkende højttalernes lyd, der ikke som ellers i et hvilket som helst lokale reflekteres fra vægge og hvad der ellers er i rummet.

Her får man den rene lyd, og det er for eksempel let at høre forskel på nogle af Europas kendte koncertsale.

Netop evnen til at genskabe akustiske miljøer gør det langt mere overskueligt at teste diverse udstyr. Man behøver eksempelvis ikke leje en af de store koncertsale for at teste udstyr i den...

Bygger på tidligere forskning
Caspr råder modsat også over en efterklangsrum, hvor lyden reflekteres i helt op til 13 sekunder. Det kan blandt andet bruges til at måle byggematerialers evne til lyddæmpning.

Jan Østergaard peger på, at centret er udsprunget af et institut, hvor en stribe af eksperter længe har arbejdet med tingene:

- Det er mange af deres idéer, som vi har udpeget som de kerneområder, vi gerne vil intensivere forskningen i. Vi begynder altså ikke helt forfra.

- Nogle af vores idéer lyder måske vilde, men vi har fokus på at lave noget, der reelt kan blive til noget i praksis. Vi kan nok ikke byde på resultater i løbet af et halvt år, men modsat regner vi heller ikke med en meget lang tidshorisont.

- Jeg vil tro, at vi måske inden for fem år vil kunne præsentere nye maskiner til at putte i ørerne, eller hvor de nu kommer hen, som kan noget helt nyt, siger Jan Østergaard.

Samarbejde med Oticon
Bag centret står tre professorer, som har hentet de økonomiske midler hjem, og pengene giver mulighed for at ansætte seks forskere direkte til projekterne, mens man selvfølgelig også arbejder sammen med de mennesker, der har forsket i emnerne i flere år.

Desuden er der tilknyttet studerende på mange niveauer til projekterne under Caspr.
En god del af midlerne kommer fra Oticon Fonden og Oticon A/S, der blandt andet producerer høreapparater og stadig har en afdeling i Thisted:

- Vi er rigtig glade for at arbejde sammen med industrien, ikke mindst Oticon, som er meget åbne over for at kigge på de muligheder, som trådløse forbindelser giver. Og vi vil også gerne arbejde sammen med andre virksomheder, understreger Jan Østergaard.

Hold dig opdateret med Electronic Supply DK
Kommentarer (0)
Forsiden lige nu

Friske millioner til GomSpace

Robotiværksætter skifter Silicon Valley ud med dansk startup-hub

Carl Chatfield fra startup-virksomheden Fishi Robotics har taget turen fra Silicon Valley til Odense

Robotvirksomheder slår sig sammen

Ugens grin: Forbyttede gaver

DI har fundet midlertidig direktør

Tidlig julegave: Giver aktier til de ansatte

Nyhedsbrev

ETK EMS ejer: Et resultat der overgår forventningerne

Julefrokost-dilemmaer: Fanger bordet hvis man siger op?

Chemometec skruer på optimismen

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Mikrofon-firma kan atter komme på danske hænder

Nej, du bliver ikke overvåget via din elmåler

Haldor Topsøe pønser på salg

DTU bygger nyt elektromagnetisk testcenter

Aarhusiansk studentersatellit har kurs mod rumstation

Termas tomatprojekt: Strømforsyningen fungerer som den skal

Universal Robots fejrer 10-års jubilæum

Her er Termas nye topchef

Batterier var en udfordring i nordjysk sensortest

Drengedrømmen der blev til en international designsucces

100-200 nye medarbejdere på vej

Den fynske producent af svejserobotter, Inrotech, forventer eksplosiv vækst de kommende år

Muggent rottefoder og tordenvejr udskyder satellitopsendelse

Fuld fart på - trods mangel på medarbejdere

Det sker: Robotkode i skyen

Studerende sender selvbygget satellit i kredsløb

Fynske robotfirmaer bag 120 jobopslag

Terma-boss træder ind i bestyrelsen hos Grundfos-fond

Damm Celluar System retter skuden op

Fyringer hos Deif

Dominus køber sjællandsk automatikvirksomhed

Batterisystem skal udjævne vindmøllers produktion

Måleinstrument til lavpris skal give mere vanddata

Uventet fald i antal af praktikpladser i september

Ny trend: Køb en palleløfter på Black Friday

Robotter betyder nye produkter på gaden

SE BILLEDERNE: Robotbrag med 800 deltagere

Se alle Medlemmernes egne nyheder

PSpice tip: Sådan tilknyttes model til eksisterende diagramsymbol

Sales Manager Sweden

HF udvider vores Sales Support/Purchase

Har du brug for digital opmærkning?

Kæmper du med statisk elektricitet?

Tyverisikret cykelparkering

Når jeg bliver syg, vil jeg gerne indlægges på et datacenter

Smart sikkerheds controller med gratis software.

ROTEX elastisk klo-kobling

Er din splicer vinterklar?

Hos PRO-CONSULT ved man aldrig, hvad der kommer ind ad døren.

Skab stemningslys med Philips Hue, behold dine Fuga tryk, og styr det hele via CleverHouse

Kom nemt og hurtigt igang med trådløs fjernaflæsning!

Se video: Sådan migreres et diagram til Constraint Manager

Monteringstape velegnet til hybridbindinger

Nyt højdynamisk servosystem fra Siemens

iOLM - tjek de nye opdateringer

Relæer fra FINDER

Er dit medicinske udstyr klar til den nye EMC-standard 1. januar 2019?

Populær Constraint Manager uddannelse i januar

Øget sikkerhed med elektronisk nødstop fra Bernstein

Kan gammel teknik som trapkey og interlocks integreres i et industri 4.0 mi...

Krympeskive RLK 608 fra RINGSPANN

Gratis Seminar

Energioptimerede IE4 drevløsninger til hygiejnisk krævende processer

Send til en kollega

0.3