23948sdkhjf

Danske universiteter langt fra toppen i imageanalyse

Københavns Universitet er højest placerede danske universitet på QS World University Rankings 2009-liste.
Københavns Universitet presser sig ind på en relativt beskeden 51. plads på listen over verdens mest anerkendte universiteter. Af de øvrige danske universiteter placerer Århus Universitet sig på en 63. plads, DTU på en 159. plads og Syddansk Universitet på 300. plads. Aalborg Universitet og RUC er ikke at finde på listen.

Listen toppes ikke overraskende af amerikanske og britiske universiteter med Harvard University i spidsen efterfulgt af University of Cambridge og Yale University. Først på 17. pladsen finder man et universitet fra et andet land – nemlig Australian National University.

På listen over bedste tekniske universiteter placerer DTU sig på en 81. plads, mens Århus Universitet er nummer 182. Her toppes listen af amerikanske MIT foran University of California Berkeley og Stanford University.

Listen er opgjort ud fra et system, hvor de enkelte universiteter bliver vurderet af blandt andet forskere fra andre universiteter og forskningsresultater.

Kilde: QS Topuniversities - http://www.topuniversities.com

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11